Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammenstødende Skriftsprog, da maa man gaa til den ene
eller anden Side, men ikke ville ophdje Qialekten til et eget
Skriftsprog. Thi det er godt og rigtigt, at enhver
Folkesprogart bevares og plejes af dem, der besidde den som
levende Sprog, og at Sprogforskerne anvende deres Flid paa
at samle og ordne alle Ejendommeligheder saa vel i
Sproglæren som i Ordforraadet, i Folkesagnene og Folkesangene;
men det er paa den anden Side lige saa eiiskeligt, at
Skriftsproget forener saa mange Folkefærd og Folkeslag som
muligt, det er saa mange, som ved væsenlig sproglig Enhed og
Nationalitet fele sig bundne til hverandre. Paa anden Maade
kan dels Literaturen ikke faa det Omfang, den Næring, Kraft og
Varighed, som er nedvendig for at den kan udvikle sig
frodigt og fyldigt, déls de enkelte Folkeslag ikke modtage den
almindelige Oplysning og hojere Dannelse, som kun er mulig
ved en omfangsrig og selvstændig Literatur. Lige overfor
vore store og mægtige Naboer mod .Syd og Vest forsvinde
de nordiske Folk, naar de staa enkelte og afsondrede, som
nbetydelige; men forenede ville de kunne opvise og hævde
en Literatur, der i Selvstændighed og Dygtighed turde stille
sig ved Siden af baade den tyske og engelske. De to
nuværende nordiske Skriftsprog ere hinanden lige saa lige som
de to ligeste græske Dialekter i Oldtiden; men det var kun
ved at betragte og fele sig som ét Folk, at Grækerne vare
store og mægtige, og med den storst mulige politiske
Selvstændighed og Uafhængighed af hverandre, forenedes de dog
ved Sprogenheden til en hojere Enhed. Men vi maa
gentage en gammel Klage. 1 uMan ved det, sige vi, man
til-staar det villigt, men den nordiske Læseverden glemmer det
dog bestandig paa ny, og det ene Nabofolk vedbliver at være
ubekendt med det andets Literatur, aabenbart til begges
Skade. Deres Sprog skulde uddanne sig i Forening, laane
af hinanden^ berigtige sig af hinanden, nyde gensidig Gavn
*) Maanedskrift for Litt. 1829, Y, S. 424.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
