Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
OLDKNGKLSK OG OLDNORDISK.
desto mere komme vi til at forundre os over Mangelen paa
disse askandinaviske” Eiendommeligheder, og Tilværelsen af
Former, der sædvanlig betragtes som uangelsaxiske.” De
ældste Kvad i Edda bevise dette, ligesom ogsaa de ældste,
hidtil kun for en Deel offentliggjorte, oldnordiske Homilier.
uMen hvad er denne saa meget omtalte ^passive Form” ?
Det er alene en reflexiv Form, hvis forste Tilbliven og
tiltagende Betydning vi tydeligen kan forfolge, frembragt ved at
lægge SJK (SIG) til Ordet i Betydningen af sig selv, det
selv, dem selv o. s. v. Det blev senere forkortet til SK eller
S,, og er i nogle Dialekter blevet til ST. Oldnordisk havde
flere saadanne kunstige og paa en lignende Maade dannede
Fdrmer, som dog ikke have vedligeholdt sig ligesom denne
ene. Endnu den Dag i Dag er dette Passiv meget sjældent
iblandt Almuen i det ostlige Danmark. Det er der Bogsprog
ikke Folkesprog^ medens det i det vestlige Danmark næppe
kjendes undtagen af de uOplyste.”
^Artiklen i Slutningen endelig er ogsaa meget let
indfort, en stærk Form sammentrukket ved at lægge Hinn, Hin,
Hitt til, svarende til the eller that. Haanden er ligesaa let
som vort eget <ct’hand,” saa almindeligt i Lavlandene, og er
ikke det mindste mere forunderligt end Dannelsen af Artiklen
an og a af Talordet one9 en Forandring, der er forholdsviis
ny i vort eget Sprog. Denne Slutnings-Artikel var i
Virkeligheden næsten bleven til en engelsk Sprogegenhed. Vi
mangle ikke overflddige Spor deraf. Saadanne Ord som
ugarden” (oprindeligt ugard”), Uburden” (oprindeligt ubyrd”),
umixen” (oprindeligt umix”) o. s. v., o. s. v. tilligemed en
Mængde Ord i Almuedialekterne, der ende paa in eller en,
have faaet deres Form ifolge denne Regel.
aInfinitivet paa a, paa den anden Side,, findes ikke i
alle nordiske Dialekter. I Gotisk er n’et endnu ikke
udeladt; der er intet Passivum, og Artiklen sættes foran. Med
Hensyn hertil kan Gotisk ansees som Repræsentant for de
ældste Dialekter i den store sydskandinaviske Folkegruppe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
