Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at den upas8ive Form” og uSlutnings-Artiklen” kun vare
lidet bekjendte i Skandinavien i denne tidlige Periode.
uEt andet nordisk Sprog, Frisisk, har den samme
Egenhed med Infinitivet paa a, medens det dog, ikke har
noget Passivum og ogsaa sætter Artiklen foran. Hvis dette
a er et Beviis paa Nordiskhed, da er Frisisk nordisk, som
vi vide det er. Og alligevel paastaaer den moderne tydske
Skole uno ore at Frisisk er et tydsk Sprog, svækket ved
nordiske Sprogegenheder!
uMen hvad skal vi sige om vort eget gamle
Nordengelsk? Hvad skal vi gjore ved det Sprog, som i 1500
Aar har været talt i tre Fjerdedele af England,. og hvori der
endnu haves Runeindskrifter og en Overflodighed af skriftlige
Mindesmærker? Denne Dialekt havde, som vi alle vide,
In-Jinitivet paa a. Hofsproget og den herskende sydengelske
Hterære Skole bevarede Infinitivet an i de fleste omhyggelig
udarbeidede skriftlige1 Dokumenter, men kun for en Tid. Spor
af Infinitiv uden n i Sydengelsk findes allerede i de ældste
Tider, og den sydlandske Sædvane tabte sig stedse meer og
meer i denne Henseende, eftersom Nord-England
emanciperede sig, og man begyndte at fole de danske Nybyggeres
Indflydelse, indtil endelig ved Ghaucer de bedste Manuskripter
have ti a’er i Infinitivet imod eet a», og fra den Tid er
hele Endelsen forsvundet, thi i et Sprog, der er bygget paa
Sammentrækning, som vort er, kunde Vokalen ikke længe
vedblive alene. Dette gamle nordengelske Sprogs Betydning
har endnu ikke være fuldstændigen anerkjendt. At det var
den storre Deel af Folkets Sprog kan ikke benegtes, skjont
det Sydengelske stod over det i literær Henseende (en
For-skjel, som findes i mange Lande og ofte er uheldig nok).
Hos os kan det mere gutturale Sydengelske betragtes som
et Slags engelsk Hoitydsk, sammenlignet, for at fortsætte
Lignelsen, med det Nordengelskes storre Blodhed, der mere
ligner det Nedertydske. Men vor bedre Dialekt er ikke
bleven tilintetgjort af sin Rival, ligesom Tilfældet var i Tydsk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
