Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pedanteri og Affektation forandrede os til aAnge1saxere” og
gjorde vort gamle Modersmaal til ((Angelsaxisk.” Men det
sidste Navn er dog altfor langt i daglig Tale, og den
nærmeste Sammendragning er aSaxisk.” Naturligviis have vi gjort
store Fremskridt siden Sharon Turner; uAngelsaxernes
Historie” har været af stor Nytte for os. Nu hore vi om Intet
undtagen aSaxer” og uSaxisk.” Vor storste nordiske Lærde,
Mr. Kemble, udgiver sine beundringsværdige uSaxeme i
England” (i sig selv en utænkelig Absurditet, hvis Folk kun
vilde see det), og saaledes gaaer det fremdeles med andre
Forfattere. Ja, endog saadanne Ord som ^Saxondoom”
dannes nu og bruges almindelig som Navn paa vore Forfædres
alystige England!” Men usaxisk” er et vulgært Synonym for
((tydsk,” og folgelig banér denne Terminologi sig Vei i den
allerseneste Tid. Vort Folk og vort Sprog, vor Nationalitet,
og vor lange Berømmelses - Liste overfores hurtigen paa et
Folk, med hvilket vi ikke have nogen særlig Forbindelse, og
hvis Egenskaber ikke ere saaledes, at en Blanding kan være
onskelig. Lad os udtale os frit. Lad os gjore vor Pligt
imod vor helligste Arvedeel: lad os bevare den fra
indtrængende Roveres Hænder.
(<Den simpleste, almindeligste og mest passende
Benævnelse paa vort gamle Sprog er Oldengelsk.
uNaar dette fdrst er givet, saa falder det Hele meget let:
1. A. D. 550—1150. Oldengelsk (Angel-Saxisk).
2. „ 1150—1350. Gammelengelsk (Semi-Saxon).
3. „ 1350—-1550. Mellemetigelsk (Forste Engelsk).
4. „ 1550—1852. Ny engelsk (Senere Engelsk).1)
uHvis denne Inddeling ikke er noiagtig eller udtommende
!) "Disse Data ere naturligviis kun approximative, og maa ntiiere
bestemmes efler Afskriftens Beskaffenhed og Forfatterens Opholdsted.
Et Herred kan ofte bevare Former der ere eet eller to Aarhundreder
ældre end et andets; og Hofmanden vil bruge en langt nyere Dialekt
end den samtidige Satiriker, der henvender sig til Bonden.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
