Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var igjen Fader til Ho3kon, Herbald og Hugleik;. Horsa
derimod maa have været Fader til Vémund, der maaskee
var Beowulfs Farbroder, og hans Son var Véstein, Véleifs
Fader. At denne Slægt staaer i den inderligste Forbindelse
med den mythiske Kongeslægt i Sogn i Norge, der regnedes
fra VégarS, derom kan der ingen Tvivl være; thi der
forekomme ogsaa stedse, og det heelt ned i den historiske Tid,
Navne som Vémundr, VéSrormr, Vésteinn o. s. v.,
og vi forundre os nu ikke længer over, at del Folk, som
Hugleik beherskede, kaldes ^Weder’’ eller
uWeder-Geå-tas,” d. e, (tVé5r-Jétar,” naar vi tillige see, at dette
Ord uvé” og uve8r,” hvis Helligheds-Betydning er bekjendt
nok, ogsaa stedse forekommer i Kongeslægtens Navne. Heller
ikke kunne vi længer forundre os over Jydernes gamle Navn
tælle om mythiske Sagnhelte, der maaskee aldrig have været til, men
om hvilke Sagnene dog ere saa ældgamle, at om vi f. Ex. havde
Efterretninger fra Hordaland i Norge fra del 3die Aarhundrede, saa
vilde vi ogsaa dengang have forefundet der en Kongeslægt, der meente
at nedstamme fra Hålf SCkonge o. s. v. Intet kan derfor være mere
frugtesldst end at ville gjtfre denslags Sagn til Historie og f. Ex.
soge Atle Budles Son eller Jormunrek og Thjodrek i hisloriske
Goter-Konger; thi man overseer her stedse, at det fra Begyndelsen af er
gaaet saaledes hos alle Folk, at, naar de ikke længer erindrede de
virkelige Tildragelser — og denne’ Eripdring gaaer, som sagt, kun
saare kort tilbage, naar Intet her været skrevet i Forveien —, saa
begynde .de strax paa de mythiske Sagn, de godt erindre; og det
beroer derfor alene paa den Tilfældighed, om det ene Folks historiske
Periode begynder forend det andets, at den samme mythiske Person
f. Ex. kan forekomme hos Anglerne i det 4de Aarhundrede, medens
den hos Nordmændene forst forekommer i det 8de; thi, som sagt,
disse Sagnhelte kunne rykkes saa hoit op i Tiden som det skal
være. Yi vide nu vel, at dette maaskee er en noget nye Anskuelse,
der vistnok vil finde mange Modstandere, idetmindste saalænge
dens Rigtighed ikke kan uomtvisteligt godtgjores med flere og
vægtigere Grunde end vi her have Leilighed til at fremsætte; men indtil
dette kan skee, maae vi dog lade os ndie med det, vi her blot have
kunnet antyde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
