Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skrænke os til at bemærke, at man endnu i Norge viser
denne Kong Brages Hoi paa Bragernæsaasen,1 og at altsaa
ogsaa han er bleven h6ilagt paa Strandbredden som Beowulf
og Orvar-Odd, der lod sig begrave paa Jædderen, for, efter
det norske Folkesagn, at kunne ogsaa efter sin Dod hore
Bolgernes Brusen og Bjergenes Dron. Denne Omstændighed
er af ikke ringe Vigtighed; thi den viser, hvor ndie det ene
Sagn maa have været knyttet til det andet, idet begge Helte,
der i deres Ungdom havde bestaaet en Vedclekamp sammen,
ogsaa efter Ddden paa en Maade vilde kappes om at være et
Forsvar for deres Folk, den ene for Jyderne, den ,anden
for Egderne, og begge derfor lade sig hoilægge paa samme
Maade. Det er heraf oiensynligt, at man har med ældgamle
Sagn at bestille, der staae j den inderligste Forbindelse med
de nordiske og danske Landes ældste Bebyggelse, * og man
maa derfor ikke tænke paa at drage dem ned til en
historisk Tid men snarere rykke dem saa hoit op som muligt
og ingenlunde forestille sig, at Forhold, som vi forst hore
omtale i det 8de Aarhundrede, ikke derfor alligevel kunne
være mange Aarhundreder ældre, skjont vore Efterretninger
om dem kun gaae saa kort tilbage i Tiden^ og et hoist
vigtigt Argument i denne Henseende afgiver nu netop
endvidere denne Beowulfs Hoilæggelse. Naar han nemlig knytter
sit On ske om at begraves ved Strandbredden til den
For-haabning, at Brentingerne da des bedre ville kunne see hans
Hoi fra Havet, naar de i Frastand seile forbi, saa ere disse
Ord saare mærkelige, da de forudsætte det som noget
sædvanligt, at Brentingerne ofte maa komme der forbi. Men
disse Brentinger kunne nu, efter hvad vi ovenfor have anfort,
ingen andre være end Folk fra det sydlige Norge, og nu
bliver den mærkelige Forbindelse mellem Skiringssal paa
Vestfold og Hedeby i Slesvig, hvorpaa Prof. Munch forst
har henvendt Opmærksomheden, af overordentlig Vigtighed;
See A. Fayes Norske Folkesagn, 1844. S. 148.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
