Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
findes Volde og Skanser af betydelig Udstrækning, Levninger
af Mure og Porte, hvilke Folket i Omegnen kalder uFyrst
Rurik’s Borg” og hvor der, efter Sagnet, skulle ligge store
Skatte skjulte. Fra Gammel-Ladoga langs Volkhof, Dnjepr
og Volga, og derfra langs Don, Dnjestr og Bug ere mange
Kobber-, Selv- og Guldmenter opgravede, som hidrøre fra
forskellige Nationer, deriblandt mange arabiske med kufiské
Indskrifter. Undertiden har Agerdyrkeren med sit Plovjern
stedt paa cn Krukke, der var fyldt med slige Menter. Ved
de trende sidstnævnte Floders Kilder tillage Fundene især paa
de Steder, hvor der findes opkastede Hoje. Den sydostlige
Del af Rustand er opfyldt med Gravhoje. Fra det gamle
Saraj (den gyldne Hordes Khaners Residens), ved den
venstre Bred af Floden Akhtuba, til Astrakhan, en Strækning af
henved 400 Verster, ere Jordvolde ^ Grave og Gravhoje
6m-spredte i mangfoldige Retninger. Jo mere man fordyber sig
i den akhtubiske Steppe, jo mere forskelligartede og jo
storre blive Gravhojene. De strække sig i en jAnie af
næsten iOOO Versters Længde i Retning af det azofske,
sorte og kaspiske Hav. — Gravhojene i den sydvestlige
Del af Rusland (Nyrusland) skulle vi snart udferligere
omtale. Krims Sydkyster frembyde en vid Mark for
Forskningen. Fra Kysterne af det sorte og azofske Hav fertes
Handelen endnu i den historiske Tid med Fojnikierne, de gamle
Persere, Grækere etc., og her venter en rig Hest paa
Oldforskeren. Landene omkring Sortehavet ere besaaede med
Hoje. Men hvor finde vi Spor af de utallige Stæder, der i
Oldtiden bedækkede dem? — Ved et rent Tilfælde bringer
undertiden Bonden eller Arbejdsmanden Skatte for Dagen,
hvilke de Lærdes Forskninger aldrig kunne lede til at
opdage. For kort Tid siden (saavidt vi erindre i Aaret 1851)
stedte en Arbejdsmand i Nærheden af Kertsj paa to
herlige antike Statuer 1, der nu smykke den kejserlige Eremitage”.
*) Disse tvende Statuer ere beskrevne af Hr. A. Asjik,
Direktør for Musæet i Kerlsj, i hans Skrift U*lacu AOcyra C’f> npH-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
