- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1852-1854 /
202

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunne opklare mer end én dunkel Linie i Hvideruslands
Historie. Denne Gang havde jeg til Genstand for mine
Undersegelser valgt den af Folket saakaldte (XibrepAOB’b iiLian»
(Olgerds’s Vej), hvis Spor man endnu, skont rigtignok
kun med den mest anstrængte Opmærksomhed, kan forfelge
i Retning af Vejen til Vilno, imellem Vejene til Boryssof og
Disna, langsmed den lille Flod Usjatsja. Idet jeg fulgte
Vejen saa nær disse Spor som muligt, naaede jeg omsider
til Hr. F. Obrompalskij’s’ Gods, eftei^ undervejs hos Banderne
at have erkyndiget mig om Navnene paa de Gravhoje, jeg
stadte paa, og om de Folkesagn, der mulig kunde være
knyttede til dem. Banderne kendte imidlertid ikke et eneste
Sagn om disse Hoje. De kalde dem alle med en
Fælles-benævnelse uwolotowki” 1, enkelte med en speciellere
Benævnelse Ulitlhauiske”, nogle faa usvenske”, de fleste ttfranske”.
Af alle de Gravhoje, jeg saa, tiltrak især den saakaldte.
uEa6bfl Topa” (Babea Gora, Kærlingebjerget) sig min
Opmærksomhed. Den er som besaaet med Menneskeben, og
man træfler. hist og her paa hele Skeletter. Strengt taget
kan man dog egenlig ikke kalde dem Ben, da de, hvorvel de
have bevaret deres Form, ere blevne forvandlede til en Slags
kompakt sandig Masse, der forevrigt er saa skar, at den
blot ved et Tryk med Fingren eller et let Slag med Stokken
straks gaar istykker. En saadan Forvandling af Ben til en
sandig Masse tyder ialfald paa, at de maa have ligget
overordenlig længe i Sandet, hvoraf Hojen bestaar. Saavel med
Hensyn til sin Benævnelse som til sit Indhold fortjener denne
Hoj at blive nojagtig undersagt. — De Jitthauiske”
/Gravhoje adskille sig fra de avrige ved deres ringe Hojde og ved
den ( mstændighed, at de ofte ere bevoksede med ældgamle
Træer. Banderne fortalte mig, at de ved tilfældig at grave
i disse Hoje havde fundet forskellige Jern- og Salvsager,

*) Efter Tysjkjevitsj (se ovenfor) „wolotoki”. Jfr. om dette
Udtryks sandsynlige Betydning den tidligere citerede Anmeldelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:38:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18521854/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free