Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kun kan godtgjore, at en saadan Indflydelse ferst daterer sig
fra en senere historisk Periode. Det maa derhos vel ogsaa
indrommes, at man, selv i den seneste Tid, paa mange
Steder ikke ganske har revet sig les fra den forældede
Anskuelse, som om de her omtalte Folkeslags Gultur’ og Konst
have den græske og romerske Dannelse til fælles Kilde og
absolut maa feres tilbage til det classiske Gulturelement, en
Anskuelse, i hvis Gjennemfdrelse man forresten viser sig
hojst uconsekvent, navnlig, for at lage et Exempel, hvad de
ældste Digtninger, Sange og Sagn angaaer, thi der er dog vel
neppe nogen, der for Alvor vilde sege at bringe
Eddasan-gene, Nibelungenlied, de ældste behmiske og russiske
Folke-digte i Forbindelse med Grækernes og Romernes Myther? —
Finder man end i dem en Samklang med et eller andet af
de classiske Culturfolks Sagn eller en Hentydning til
Slægtskab med disses Cultus, saa seger man dog nu Aarsagen
dybere, i Urtiden, i den fælles Uroprindelse. Naar
Middelalderens latinske Krønikeskrivere* i deres naive
Anskuelses-maade ifere de mellem- og nordeuropæiske Folkeslags Myther
og Sagn den antike Græker- og Romerdragt, har den
moderne Historiker kun et medlidende Smil for en saa
barbarisk Historieskrivningsmaade og viser slige Expectorationer ud
af den ægte Histories Enemærker. Kun Oldkyndigheden har
endnu, som sagt, paa mange Steder ikke lesrevet sig fra
denne middelalderlige Methode og den ’fixe Idee, at hidlede
de folkelige (nationale) Oldsager fra Antiken speger endnu i
mangen Hjerne og trænger sig hyppig nok frem til ikke
ringe Præjudice for en rigtigere Methode og til et Tegn paa,
at Oldkyndigheden endnu ikke befinder sig paa noget
særdeles fremrykket Udviklingstrin. — At nu Kjendskab til
Metallerne og Brugen af dem ikke er gaaet over fra de
saa-kaldte classiske Folk, Grækere og Romere, til Kelter,
Germaner og Slaver seger vor Forf. at godtgjore ved felgende
Betragtninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
