Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aDet er,” siger han, uen afgjort, ved gamle
Kildeskribenters Vidnesbyrd noksom constateret, Kjendsgjerning, at
Kelterne have været fortrolige med Bjergværksdriften og at
de i den graae Oldtid have været endog berdmte
Forarbejdere af Metaller. Det vilde være overfledigt at anføre alle
de Steder hos Strabo, Diodor, Florus, Plinius den Ælclre,
Cæsar o. s. v., hvoraf det fremgaaer, at Kelterne ved deres
første Fremtræden paa den historiske Scene ikke blot’kjendte
Metallerne, men endog straalede i glimrende Vaatonsmykker
Og betænker man, at ved Romernes første Sammenstød med
keltiske Folkeslag, de sidstnævntes rige Smykker og
Metal-vaaben satte Romerne i Forundripg, vil man umulig kunne
fastholde den Mening, at Kelternes Bekjendtskab med
Metallerne skyldes Romerne. Romernes første Berøring med
Kelterne fandt Sted paa Valpladsen, hvor begge Folks
Metal-vaaben paa en ødelæggende Maade mødte hinanden. I en
fjern Urtid maae Kelterne, uafhængig af græsk og romersk
Indflydelse, have stiftet Bekjendtskab med Metallerne97 2.
*) Se det Udførligere i Schreiber’s ttTaschent)uch fiir Geschichte
und Alterthum, Jahrgang 1839; samme: „Die ehernen Streitkeile”
etc.; Gaisberger *Die Gr&ber bei Hallsladt”; Keferstein „Ansichten
uber keltische Alterthumer” etc. — 2) <(De af Kobber og Tin
sammensatte Bronzers Udbredelse over Frankrig, Nordtyskland, Øerne i
Nordsøen, Danmark og Sverrig maa foranledige os til, her hverken
overhovedet al tænke paa Grækerne, og endnu langt mindre paa
Romerherreddmmets tidligere Periode, men derimod paa et Folk, der
oprindelig maa have havt alle disse Lande inde og udmærket sig
ligesaameget ved sin Bjergværksdrift som Yed sine Metalarbejder.
Hermed er del.ingenlunde vor Paastand, at Legeringen af Kobber
og Tin har været noget ejendommeligt for delte Folk og amulig fra
dem skulde være gaaet over paa Grækerne; maaske har det tilegnet
sig den i samme Skole, i hvilken ogsaa Grækerne have gaaet, nemlig
fra Phoenicierne (?). Man maa ialfald ikke oversee, at det netop
var hos dette Folk (Kelterne), at Phoenicierne hentede det til denne
Blanding nødvendige Tin (som de senere udførte rundt om til
for-skjellige Egne), nemlig fra Cassiterides (Scilly-Øerne). Skulde nu
mulig ikke netop i den samme Localitet, der, saa>idt det i den gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
