Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun gaaer dernæst over til at omtale andre Arter, som
anvendtes i særskilte Oiemed, tiavnligen: Drik-Runer til at
bevare en Kvindes Troskab, hvilke indristedes paa
Drikkehornet og udvendig paa Haanden med Runen Naud (Nød; i)
paa Neglen; Bjerge-Runer til at lette en Kvindes Forløsning,
hvilke skulde indridses indvendig paa den flade Haand;
Hav-Runer dl at bevare Seilere paa Søen, som indristedes paa
Stavnen og paa Roerbænken og indbrændtes paa Aarerne;
Kvist-Runer, som anvendtes af Læger og lil at helbrede
Saar; disse indristedes i Basken og i Stammen paa Træer,
hvis Grene ludede mod Østen. Sikkert anvendtes de
saa-kaldte Seir-Ruaer hyppig; at de nævnes først, synes ogsaa
at vidne om, at de betragtedes som den vigtigste Art. Saadan
Rune-IndriStning anvendtes ikke alene paa Angrebsvaaben men
ogsaa som Beskyttelsesmiddel paa Forsvarsvaaben, hvortil
upaa-tvivlelig den Bemærkning i Skålda (Snorra Edda 1, p. 420)
sigter, pt det i Oldtiden var Skik at forsyne Skjoldenes Rande
med Indskrifter (jA fomnm s kj dl dum var titt at skrifa (d)
r&nd f)d er baugr var kallabi•).
i
Den ovenfor S. 8 afbildede Steenøxe i Øxhammerform,
som H. M. Kongen i Oldskrift-Selskabets Aarsmøde den 21de
Marts 1853 af sin private Samling paa Frederiksborg
foreviste, hører til de Gjenstande, paa hvilke den i Edda bevarede
Forskrift har fundet Anvendelse. Denne Steenøxe med
Runeindskrift, ihvorvel sjelden, er imidlertid ikke aldeles
ene-staaende.
I den til Universitetet i Upsala hørende Samling bevares
en anden, i Sverrig funden, mindre Steenøxe eller rettere
Steenhammer af en noget forskjellig Form, med en Udbugning
om Skafthullet1. Denne mærkelige Oldsag blev i det 18de
Aarhundredes Begyndelse funden i Upland, paa hvilket Sted
Mineralie-Cabinettet, i hvis Catalog den findes optagen under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
