Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|»eir léto rista stein”, og den sidste maaskee skal betyde:
tteflir brtiJ>or sinn i>6rodd”. I ethvert Tilfælde er her et multum
in parvo af mangehaande Feil, hvorvel Skrift-Sparsomheden
er meest paafaldende. Ligesom til Erstatning finde vi dog
ogsaa Redundanzer, eller Overflødigbeder. Saaledes ho>s
G5ransson Nr. 656: Snorir : auk : Kurukr : raistu : stain :
fnn a : aftir : Hariulf : aftir : fapur : sin. d. e. Snorre
og Kuruk reiste denne Steen efter Herjélf, efter sin Fader.
Her ere to Redundanzer, den ene af et Bogstav, Slutnings r-et
/
i Snorir; den anden af et Ord, nemlig det to Gange
gjen-lagne uaftir”. Men at et enkelt I savnes paa det rette Sted
▼il vist ingen Runolog finde forunderligt. Saaledes hos
Gorans-son Nr. 263: hh+l+:*I\K: Um : +I\K : IKMT+*itfc: Nths
KM s HTI+ : irtU : INtf : MMNfc : hl+. d. e. Svein og
Bjarn (sic) og Igulfastr lode reise en Sten efter Igul sin Fader.
’Her er Slutnings-Bogstavet I i Navnet udeglemt lige-
som i Ordet 4MJ paa Jellingestenen. Det er utvivlsomt^ at
Ordet England forekommer paa mange svenske Runestene.
Vel kan der være nogen Tvivl om Læsemaaden i flere af disse
Indskriftér, saa at del er uvist om der virkelig menes
England; men selv naar disse fraregnes, blive dog mange tilbage,
hvor man, lil Trods, for alle Feil og Forvanskninger dog
sikkert bor læse England. Alligevel finder man at Ordet
bogstaveres paa ti forskjellige Maader, og, saavidt jeg mindes,
aldrig rigtigt. Dette være nok til at bortrydde enhver
Ansteds-Steen for den riglige Læsning af det aldeles nedvendige Ord
særi eller seri.
Nu mene nogle, at her er en Tautologi — at Danmark
og det danske Folk her maa betyde eet og det samme. —
Dette er dog fra hine Tiders kirkelige Standpunkt ingenlunde
Tilfældet. Eet var at christne Landet, et andet at chrislne
Folket Det forste var mere materielt, det sidste skulde være
, mere aandeligt. Det ferste gik ud paa at indvie hellige
Steder, endog hvor det lod sig gjore, i al Stilhed opfere Kirker,
anlægge Begravelsessleder og Bennehuse og stille disse under
18°
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
