Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Virksomhed, han har lagt for Dagen med Hensyn til de
nordpontiske Egnes klassiske Oldsagers Udgravning, Bevaring
og Beskrivelse.
Forfatterens ferste Kapitel, der er af
geografisk-ethno-grafisk Indhold’, forbigaa vi, da vi allerede have givet de
nedvendigste Antydninger i saa Henseende. I det andet
beskriver han Levningerne af den gamle Arkitektur og af
Volde eller Forskansninger. Ruiner af kyklopiske Mure
findes paa trende Steder: 1, paa Bjerget Opuk, 35 Verster fra
Kertsj, 2, paa Forbjerget Zmæjnyj Gorodok og 3, omkring
den saakaldte Guldhoj (Zolotoj Kurgan), nogle faa Verster
Sydvest for Kertsj. — Volde strække sig: l,,paa Halvoen
Tamån fra Stationen Peresypskaja og næsten til den
tamån-ske Bugt, 2, fra Guldhejen mod Nord til det azofske Hav og
3, fra dette til Saltseeh Aktam-Altsjin, en 30—40 Verster i
Sydvest for Kertsj. — I det tredje Kap. behandles
forskelligartede Genstande, navnlig af mythologisk, kronologisk og
nu-mismatisk Indhold. Bosporanernes Hovedguddomme vare
Artemis, der dyrkedes under det phoinikiske Navn Astara (?),
og Apollon. . Derhos dyrkedes Aphrodite, Demeter, Ares,
Poseidon, Asklepios, Bakkhos, og Herakles og, som det
synes, Dioskurerne. Paa Menter findes Serapis afbildet. Om
den hos Strabon nævnte bosporauske Guddom ’AxaUaqog 1
lader Forf. os uden Oplysninger. — Den bosporanske Æra
tager sin Begyndelse med Efteraaret 457 a. u-, 297 for Kr.
Tidsregningen var, efter vot* Forf., fra Begyndelsen laant fra
den makedoniske Kalender. Paa bosporanske Indskrifter
findes de fleste makedoniske Maanedsnavne. — Bogstavernes
*) Strab. lib. XVI. — Jfr. Raoul-Rochette aAntiquités.Grecques
du Bosphore Cimmérien”. Hermed kan sammenlignes Clem. Al.
Strom. I. 15. JrjfjLoxQixog yaq rovg BufivXcwiovg Xoyovg
rj&ixovg neizoitjTcu. léyerai yåq rtjv ’A xixa q o v GTrjXtjv
BQfi’qvBV’d’Biaav idioig avvra^ai avyyQafifiaoi, hvor ’Axixuqov
af Movers („Die Phoenizier”, I, 97) antages fejlskrevet for Maxåqov
C")p9a)’ som Herakles benævnes i Phoinikien, Lybien og Ægypten.
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
