Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Varsomhed blev den dcrpaa renset og siden henflyttet
og opstillet til fremtidig hensigtsmæssig Bevaring i 4en til
Mellen herende smukke og store Have.
Hvorlænge Stenen har ligget paa det Sted, hvorfra den’
optoges, er vanskeligt at afgjore. I Aarene 1791 til 1793
undergik Mellen en Ombygning; af flere forskjellige
Grundmure inden for den fra 1791 til 1849 brugte ydre Grund
kan man see, at Mellen i Tidens Leb har undergaaet flere
Ombygninger, i det den tidligere har været mindre af
Omfang men er senere udvidet. Under disse Ombygninger har
muligen Stenen stadig maattet gjore Tjeneste som Underlag,
da man neppe vilde kunne finde noget bedre Stetlepunkt.
Den Bygning, hvorunder Runestenen fandtes, var ifelge en i
en Bjelke over Melledoren indbuggen Indskrift opfert efter
kongelig Befaling 1589 af Lehnsmand Erik Lykke til
Skov-gaard 1; dog er Mellen langt ældre og omtales endog i
1289 2 som kongelig Eiendom i et Document af Erik Menved,
hvorved han overdrager og skjeder Althorp (nu Aldrup)
Melle til Kannikerne i Aarhuus formedelst det Tab, de havde
lidt paa de dem tilherende Jorder ved Oversvemmelse fra den
Kongen tilherende Melle i Aarhuus (ex inundatione molen di ni
nostri Arusiensis).
Af Omgivelserne er Mellens. til Aalebet grændsende
Have tæt esten for Mellen og Stuehuset rimeligvis d?t enesle,
der muligen kan staae i nogen Forbindelse’med Runestenen.
Denne Plads er af Kong Christian den Vte den 11te
December 1688 under Navn af uMellekirkegaard” lilskjedet Møllens
daværende Eier Jens Jensen Wissing. Da der i dette
Document bemærkes at adenne Plads til vor Bleghave haver været
brugt”, falder altsaa dens Anvendelse som Kirkegaard
tidligere, hvilken ievrigt den Mængde Menneskebeen, der findes i
Jorden, gjor utvivlsom. Man finder den anvendt som Be-
*) Jfr. Pontoppidan, Danske Atlas IV p. 105. — 2) Langebek,
Scr. rer. Dan. VI p. 451.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
