Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gravelsesplads li! henimod Midten af det 17de Aarhundrede,
men den var den Gang mindre vel anseel Til hvilken Tid
den ferst er lagen i Brug som saadan, vil vel vanskelig
kunne opspores, men det kan være troligt, at dens
Anvendelse dertil, maaskee for et Kloster eller anden Stiftelse,
gaaer tilbage i en fjern Tid, og at Runestenen kan have
været der anbragt paa dens Grav, om hvem den skulde tjene
som Minde. Da Stenen er stor og tung, er den neppe
bleven hentet langt borte fra, for at anvendes som
Fundament, men er rimeligviis tagen i Nærheden.
Runestenen er almindelig Granit og har en Hoide af 4
Fod 15 til 16 Tommer; den er aldeles utildannet og har
fire Sider, af hvilke i de tre Indskrift er indhuggen, men den
fjerde er uden noget Tegn; de tre beskrevne Flader ere
omtrent 24", 21* og 17" brede. Runerne, der ere af meget
forskjellig Dybde, er fra 4"5 tit 5"5 i H5ide. For strax at
give et Begreb om Stenens Beskaffenhed, skizzerede Hr. Weis
forelebig en Aftegning, som ledsagede Hr. Dahls ferste
Meddelelse til Selskabet, men han lod genere tage tvende
Daguer-reotyper af Stenen, hvor den nu er opstillet i Haven, hvilke
han forærede lil Museet for nordiske Oldsager (Nr. 11,252).
Efter disse ere de her meddeelte Afbildninger udferte, hvorved
imidlertid maa bemærkes, at Indskriften er paa enkelte
Steder, navnligea i den ene Linie, utydelig og usikker. Jeg
henvendte mig derfor «desangaaende til Hr. Weis, som med
stor Omhu gjentagne Gange eftersaae de utydelige Steder
under forskjellig Belysning og jevnferte hele Indskriften. Ved
fortsal Brevyexling lykkedes det at berigtige og supplere
enkelte Ord.
De her vedfoiede tvende xylographerede Afbildninger give
el Begreb om Indskriftens Forhold og Beskaffenhed. Den
særegne Forestilling paa den ene Side anskueliggjores ogsaa derved.
*) Jfr. J. R. Hiibertz, Bidrag til Skildring af Staden og Communen
Aarhuus p. 68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
