Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
Viglige for Eskimoerne til Erhvervelse af deres
Næringsmidler vare dem Vaaben (sæk ko, pl. sæk kut) og Jagt*
redskaber (audlaisit), som ere sindrig udtænkte, og i hvis
Brug de stedse have besiddet stor Øvelse. Vaabnene vare forhen
mest af Been (saunek sækko, pl. saurngit v. saunit
sækkut) eller af Steen (ujarak sækko, pl. ujarkræt
sæk kut) men nu sædvanligst af Jern (savik sækko, pl.
savet sækkut).
Til Landjagten betjente de sig for Skydegeværets
Indførelse af Buen (pissiksek, pl. pissiksit), sædvanlig af
omtrent 4 Fods Længde; den forfærdigedes af et tyndt Stykke
Fyrretræ, paa hvis Underside Fiskebeen eller Strækkesener
(kujak eller kujæk, pl. kujæt) fastgjordes, hvorefter Buen
(kujallik) til yderligere Befæstelse lagdes i Vand l.
Bue-strængeif (nok kart ek) bestod sædvanlig af 12 lil 18 tynde
Liner af tresnoede Sener (ujalo, pl. uja lut). Buepilen
(karsok, pl. karsut), var en Træstok af omtrent 20
Tommers Længde, paa hvilken foran en med Modhager
forsynet Beenspidse (åkillik, pl. åkigdlil) var anbragt eller
et Beenstykke (narkok), hvori en Steenod (ujarak)
var indsat.
anvendie ved Iglubik i det indre Polarhav, aldeles lignende dem som
man i 1820 havde fundet brugte paa’ Vestkysten af BaffinsBay (Voy.
1819—20 p. 286). Et fig. 25 (jfr. p. 510) afbildet lidet Instrument af
Hvalrostand, kaldet tu pula,. som Eskimoerne pleie at føre med sig paa
deres Vandringer, anvendes til, naar Dyret er saaret, at sammenhefle
. den af Landsen frembragte Aabning, for at ikke Blodet skal gaae
tabt, ltas the blood of the animals which they kill is all used as a
food of the most luxurious kind”. At Blod ogsaa i Oldtiden
anvendtes af Eskimoerne som et delicat og nærende Fødemiddel seer
man af Thorfinn Karlsefnes Sagas Beretning om at fem Skrælinger,
de engang traf paa Kysten, førte Æsker med sig, hvori der var
Dyremarv blandet med Blod (dyramerg dreyra blandinn), Rafn, Ant.
Amer. p. 156; Gronl. h. M. I 430.
’) See Parry, See. voyage p. 510 pl. lil 550. fig. 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
