Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at forsege paa at digte et Digt over den Afdøde. Som man
nu let kan tænke sig, maatte dette, efter Egils daværende mörke
Sindsstemning, falde ham temmelig besværligt, og han
begyndte derfor ogsaa sit Digt saaledes:
Mjök erumk tregt
lun gu at hræra
e5r loptvægi
ljööpundara:
er-a nu vænligt
um Viåris
né hogdrægt
ur hugar fylgsni.
Er-a auö{>eystr,
J)vi at ekki veldr,
höfugligr
tir hyggjustaö
J)agna-fundr
Jjriggja nidja,
årborinn ur
jötunheimum —
Lastalauss
er lifnadi
d Nökkvers
nökkva Bragi ,
jötuns hdls
undir pjöta,
Ndins niår
fyrir naustdyrum.
Disse mærkværdige Vers, der aldrig have været rigtig
forstaaede, lyde nu efter min Oversættelse, hvorfor jeg strax
skal give Grunde, saaledes:
aNu er det vanskeligt for mig at bevæge min Tunge,
eller at lefle Sangens Vægtstang: der er nu kun ringe Haab
om Örnegudens Rov og ingen let Sag at trække det frem fra
Tankens Dyb.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
