Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
os over enhver Antydning til en saadan, ellers ubekjendt
Mythe, der kan forekomme hos en gammel Skjald, end soge
at berøve hans Ord al videre Betydning, ved at gjöre dem
saa indholdsløse som muligt. Hvor glade maatte vi f. Ex.
ikke være, hvis vi etsteds fandt en ligesaa tydelig og bestemt
Underretning om Heimdals Fedsel af de ni Modre, som den
vi ber erholde fra Egil Skallagrimssön om Brages Fødsel —
thi at hans Ord kun angaae den og intet andet, skulle vi nu
strax tydeligere see, idet jeg dog ikke med det samme kan
undlade at gjöre opmærksom paa den mærkværdige
Tilfældighed, at det netop skal være Egil, der i hans Saga siges at
have været beslægtet med den berömte Skjald Brage den
Gamle, hvis Slægt utvivlsomt igjennem Heroen Brage,
Brag-ningernes Stamfader, mentes at staae i Forbindelse med selve
Digterguden, der her giver os den fuldstændigste
Underretning om denne Gud.
Fortællingen om Digtekunstens Oprindelse er bekjendt
fra Snorres Edda. Det var i Tidens Ophav, strax efter
Rampen mellem Aserne og Vanerne, at R va sir blev til ved en
Sammenblandning af disse Guddommes Væsen. Den af
Visdom opfyldte Forsoningsgud drog til Jætternes Land og blev der
myrdet og hugget i Stykker af de to Dverge Fjalar og Galar,
der samlede hans Blod i de tre bekjendte Rar, Sön, Boån
og Ööhrcerir (den Sjælen bevægende, Begeistreren), der dog
ikke ere andet end en Gjentagelse af de tre Rilder,
Hver-gelmir, Uröarbrunnr og Mimisbrunnr, hvorfra al Tilværelse
udvælder. Dvergene maatte senere overlade den
visdoms-svangre Guddoms Blod til Jætten Suttu ng, og fra ham bragte
Odin det igjen, ved hans Datter Gunnlöds Hjælp,
tilbage til Gudernes Land, der imidlertid havde maattet und- ’
være denne Livets hellige Drik. Dette er kortelig Omridset
af den bekjendte Fortælling, og jeg kan her ikke gaa ind paa
en nærmere Udvikling af den, hvor nødvendigt dette end
turde være. Jeg bemærker kun at Rvasir i Hovedsagen
svarer lil den i den græske Mythologi som saa mystisk be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
