Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Dionysos7 til Pan og Radmos, eller endog kun for
nærmere at udvikle den etymologiske Forbindelse imellem
Ordene uskip” og ushap”) saavel som det angelsaxiske uscopé”
(en Skjald)—en Tankeforbindelse, der dog ustridigt viser at
det var mere end et tomt Ordspil, naar de gamle Digtere
kaldte Poesien overhovedet uet Dvergeskib”, eller naar Egil
senere i det anførte Digt ogsaa kalder Brage uBiskibets Sön
(burr byskips)”, idet han siger at han (Digterguden) er
ankommen til Gaarden ufor at besøge Rvindens Sön”; skjöndt
delte Sted jo rigtignok ogsaa er taget ganske anderledes, og
efter min Mening aldeles urigtigt, i Udgaverne.
Men, som sagt, jeg skal her slet ikke gaae ind paa en
nærmere Undersøgelse af denne Sag, saalidt som af Brages
Forhold til Longobardernes Navn, eller de mange med Mythen
om ham og Guden Uller saa nærbeslægtede, hos alle
germaniske Folkeslag hyppig forekommende Sagn om Heroer, der,
som Skjold i Beowulf, ere fundne ene og forladte i en aaben
Baad paa Strandbredden,’ uden at Nogen kunde sige, hvorfra
de kom; thi alt dette falder som af sig selv, naar man kun
vil forstaae Gudens Væsen, eller Heroesagnenes Forhold til
Gudesagnene, og det maa her være nok at have gjort
opmærksom paa det höie Princip, der hos alle Folk ligger til
Grund for Mythen om Digterguden (jfr. hos de ital. Folk den
etruskiske Tages, og hos de brit. Kelter Taliessin), og
som det slet ikke skal lykkes Kunstmythologerne at gjöre saa
usselt og indholdsløst, som de gjerne ville have det. Den
Tanke, at en Gnist af det höieste Lys, eller Aand, nedsænker
sig til det dybeste Mörke, for, efter der at have udviklet sig
og gjennembrudt Natverdenens Dunkelhed, herligere end
nogensinde, at vende tilbage til sit eget höie Udspring — denne
Tanke har fra utænkelige Tider været alle de Bedres Arvelod
iblandt Menneskene, og dens Anvendelse paa Forestillingen
om Digtergudens Tilblivelse var fra Barndommen af bekjendt
for enhver Oldtids-Skjald, enten han saa var græsk eller
nordisk. Men derfor vilde ogsaa to saadanne Skjalde, Spro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
