Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
livets Argonautiske Tog, med Rette som Normannens
individuelle Selvstændigheds sidste Protest imod det med Garl den
Store frembrydende Lehnsvæsen, som Næssekongernes sidste
Modstand mod at mediatiseres i et samlet Rongedömme, som
Odelsbondens Indsigelse imod al betinget og blandet
Eien-domsret Han drager fra de Islandske Annalers indledende
Bemærkning om den danske Ronge Gautreks ulykkelige
Hær-færd i Tydskland med en ikke ringe Grad af Sandsynligbed
den Slutning, at Vikingetiden, Nordboens Sötog mod Syd og
mod Vest vare en ny Vei, som den gamle Energi banede sig,
efter at Garl den Store havde lukket Landrouten for dem.
«Friheden, som vi Alle söge, var den endelige Grund, som
drev den gamle Frimand fra den Selveiendom, som hans
Forfædre i umindelige Tider havde besiddet, og hvor han selv,
som det retteligst betegnes, uavar sin egen Herre””, til at
söge et nyt Hjemsted for sig og sit Afkom.” Og det traf
sig da saa heldig, at der baade var en Befolkning, der trængte
til Land og et Land, som trængte til Befolkning. Forfatteren
viser nu, ved Gitater af Landnåmabök, hvorledes navnlig
Island blev coloniseret, og giver samtidig et lifligt og træffende
Billede af den Nordiske Udvandrer og Landnamsmand, med
hans saavel indre som ydre Physiognomi; dette Billede er af
Forfatteren tegnet saa levende, at vi tydelig see for os den
gamle Viking, som han staaer i sin Drages Agterstavn,
freidig styrende derhen, hvor, efter hans Opfattelse, Skjebnen
kalder. Denne Skikkelse forsyner Forf. endvidere med den
rette religieuse Baggrund, idet han giver en kort og klar
Fremstilling af Eddalæren, og fuldforer til Slutning det hele
Billede ved at före os ind i den gamle Landnamsmands
huus-lige Liv og Samfundsorden.
Intet er mere velgjörende, end den paa nöie Rjendskab
grundede Beundring og Hengivenhed for Gjenstanden. Den
umotiverede Roes er lidet bedre end Dadel, men naar, som
i foreliggende Afhandling, Rjærligheden til det behandlede Stof
fremgaaer af Fortroligheden dermed, saa er det dobbelt for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
