Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og driver dem over Grændsen, hvor vi endnu finde deres
l
Energi, deres Udholdenhed og deres Tale i det Skotske
Lavland. 1 Norge dykke de under Vandet med Kong Olaf
Tryggva-son, sin Tids bedste og stærkeste Kæmpe, og holde ham
nede saalænge, at Tilskuerne ere i Tvivl om, enten Konge
eller Islænder nogensinde mere vil vise sig over Vandfladen.
Nogle folge Hellig Olaf paa hans Korstog imod den gamle
Tro. Andre ere hans haardnakkede Fjender, og staae som
Vidner til hans Martyrdom. Mange fölge Harald Haardraade
til England, da denne Konge drager did for at erhverve sine
7 Fod engelsk Jord, og næsten Alle faae de deres Andeel
af den samme Jord, medens deres Navne skinne klart i Sagn
og Sang. Fra Island, som Basis, drage de videre til
Grönland, som de colonisere, ja de opdage endog Amerika i deres
halvdækkede Skibe. Alt delte udrette de i den faste Tro, at
Gudernes Öine hvile paa dem; at de Helte, der ere gaaede
forud, Helge, Sigurd og Ragnar, ville byde dem velkomne i
Valhalla, samt at Brynhilde og Valkyrierne ville hilse dem
med straalende Blikke og række dem Mjodbægeret som Odins
udkaarne Kæmper.
Deres Tro var i Sandhed en enfoldig Tro, at gjöre
Noget, og gjöre det godt, saa at det kunde vare, saalænge
Verden stod. De vare overtroiske, det vil sige, de bekjendte
sig til en falsk Religion; men denne troede de, og det er
Mere end mangen Tilhænger af den sande Religion kan sige.
De vare stolte; men Ydmyghed er en Plante af christelig
Væxt, og selv i denne Jordbund modnes den först efter
Aar-hundreder. De troede paa Lykken, den særlige Lykke, som
fölger visse Mænds Fodspor, og trodsigen vender sit Aasyn
fra Andres Vei. Dette er ogsaa en Tro, som en mere
oplyst Tidsalder neppe har afrystet. De vare hevngjerrige.
Men Hevn var den helligste Dyd for det Samfund, som ikke
kjendte nogen mere indtrængende eller forfærdende Röst, end
den slagne Broders Blod. I Theorien overlader vor Tid denne
Pligt til den guddommelige Retfærdighed; i Gjerningen har
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
