Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som vi holde os overbevisle om, at han vil undgaae al
Tvetydighed. — I Skildringen og Bedömmelsen af den islandske
Retstilstand savne vi dernæst den Udförlighcd og
Skjönsom-hed hos den britiske Forfatter, hvorved vi ellers glæde os.
Han lægger öiensynlig for megen Vægt paa de gamle
Islænderes juridiske Formalisme, der vistnok var stor, og undlader
ved Siden deraf at fremhæve de talrige praktiske og kloge
Bestemmelser, hvorpaa Graagaasen er saa rig. Hvorfor gjör
Hr. D. t. Ex. ikke opmærksom paa den sunde politiske Tanke,
som selv moderne Forfatninger kunde have Godt af at tilegne
sig, der ligger til Grund for den Islandske Lovbogs Bud, at
alle de gjeldende Love skulde af Lovsigcmanden aarlig
op-læses paa Althinget; men undlod man trendeThing efter
hinanden, at oplæse en Lov, saa skulde den
betragtes som ophævet.1 Dette er ikke Formalisme; det
er politisk Aand og politisk Syn. Den Lov nemlig, som
Lov-sigeinanden, ved Loybogens aarlige Oplæsning, tre Aar i Træk
r upaatalt havde forbigaaet, den ansaaes at være bleven
fremmed for Folkets Retsbevidsthed, og var derved, uden
Discus-sion, sat ud af Kraft. Kan man vel tænke sig en rigtigere
Opfattelse af den offentlige Mening, eller en simplere og mere
praktisk Maade at blive en forældet Lovbestemmelse kvit.
Mon ikke den britiske Retstilstand, hvor en snu Advocat ofte
kan vende op paa Ret og Uret i Kraft af et obsolet og
forglemt Statut, var vel tjent med en saadan Bestemmelse?
Hvorfor fremhæver Hr. D. ikke ogsaa den sindrige af Njal
indstiftede Femterdom, denne politiske Gassationsret og
vel-udtænkte Modvægt mod de gamle Goders Oligarchi? Det
Samme gjælder om Graagaasens Fattiglove i det Hele taget;
det turde være tvivlsomt, om det 19de Aarhundredes britiske
Poor Laws staae over det 10de Aarhundredes islandske
Love i samme Retning. Af mindre betydende Feiltagelser
fortjener at bemærkes, at Hr. D. (Oxford Essays, S. 1G8) over-
1 Grågås, Kristiooa laga fcåttr, 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
