Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det (kimmerisk-) bosporanske Kongerige bestod
deels af europæiske, deels af asiatiske paa begge Sider af
Bosporus Gimmerius beliggende Landslrækninger. I Europa besad
det den syd-estlige Deel af Ghersonesus Taurica (det nuværende
Krim) tilligemed en Deel af den lille smalle Halve imellem
det nuværende azowske Hav (Palus Mæotis) og det af
Russerne saakaldte uraadne Hav” (Sivasch). Dets Naboer mod
Vest, fra hvilke det var adskilt ved Forskandsninger og Grave,
vare de krigerske Tauroskythere. Besiddelserne i Asien vare,
navnlig i Bigets förste Tider, af endnu mindre Omfang,
nemlig Halveerne i Vest for Hypanis-Flodens Munding og i Syd
nogle Kyststrækninger af Sindernes Land. De vigtigste
Stæ-der paa den europæiske Side vare (fra Nordost til Sydvest)
Myrmecium, Panlicapæum (Hovedstaden), Nymphæum,
Feodo-sia etc., paa den asiatiske Gimmerium, Patraeus, Phanagoria
(Hovedstad), Gorocondame, Gorgippia og Givitas Sindica
(£ivdixog fofiTjv, JSlvda),1 Over disse, snart af kimmeriske,
snart af skythiske og sarmatiske Nationer besatte
Landstrækningers ældste Historie vide vi forevrigt saagodtsom intet.
Det var, efter vor Forf., omtrent paa de förste persiske
Kongers Tid (?), at de Folkeslag, vi finde anferte i de
sparloki-diske Kongers Indskrifter, bosatte sig her og omtrent til
samme Tid, at Grækerné, navnlig de dengang allerede saa
mægtige og driftige Milesiere, paa disse Kyststrækninger
grundlagde de nysnævnte Golonier, fra hvilke græsk
Civilisation lidt efter lidt udbredte sig i Landet og de omliggende
barbariske Folkeslag tildeels underkastedes.
Det förste af Historien omtalte i disse Lande herskende
Dynastie var Archæanactidernes, der, efter Diodor skal have
regjeret i 42 Aar (fra 480 til 438). Han giver forevrigt
ingen yderligere Efterretninger hverken om Dynastiet eller
dets Stifter, der antages at have været fra Mytilene og at
1 Cfr. forevrigt hertil Thorson’s sammentrængte histor.-geogr.
Skizze 1. c. S. 336-345.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
