- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1855-1857 /
341

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke förunderligt at Guderne (goöin) blive vrede
over en slig Debat.” Da svarede Snorre «gode”: «Paa
hvem vare Guderne vrede, da denne Lava,
hvor-paa vi nu staae, blev brændt?” Forf. bemærker,
vistnok med Föie, at dette er en af de heldigste rhetoriske
Vendinger, der nogensinde har været anvendt i et ofTentligt
Mode.

Naar Forf. senere kommer til Norge, gaaer han ogsaa
tilbage til Oldtiden og fremtryller af Sagaerne de smukkeste
Billeder, som hos ham ligesom gjenfedes til et nyt Liv. Her
er det igjen Snorre Sturlason, der faaer Prisen, thi Forf.
siger, ved at beskrive Olaf Tryggvason: «Der er en
Individualitet i den islandske Historieskrivers Beskrivelse af Kong
Olaf, som vinder Ens Interesse for denne — först som en
Bekjendt, og siden som en personlig Ven. Den gamle Saga
dvæler med den yndigste Smaalighed ved hans elskværdige
Egenskaber — hans selskabelige, ædle Natur — hans
livsglade Lystighed, ja endog hans fine Smag ved hans
Paa-klædning, og hans Hengivenhed for det smukke Kjön, ere
værdifulde Momenter i denne Skildring, som Gontrast til den
mörke Farve, som Historien tilsidst faaer. Den varme, active
Aand taler i enhver Handling i hans Liv, fra den Tid da
han, som et Barn i Landflygtighed, med sin Øxe klever
Pandebrasken paa sin Fosterfaders Morder, til den sidste
store Scene ved Svöldereen. Du vil spore denne rastlese
Aand i hans dybe Sorg over hans förste Kone Geyra;
Historien fortæller: «efter dette fandt han ingen Fornöielse i
Vindland”; og siden siger den noget naivt: «derfor skaffede
han sig Krigsskibe og begyndte et Vikingtog”. Siden
fortæller Forf. om hans Bedrifler i England, og hvorledes den
irske Prindsesse Gyda vælger ham, öiensynlig en ukjendt
Fremmed — til Mand, blandt hundrede mægtige og
höit-staaende Beilere. «Men”, siger Forf., «hverken Gydas
Kjær-lighed, eller den gammeldags Pragt, der herskede ved hendes
Faders Hof, kunde faae Olaf til at glemme hans Fordringer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:39:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18551857/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free