Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
MEXICOS OG CENTRAL-AMERICAS ÆLDRE HISTORIE. 127
mindre Lehn, der som Domainer tilhörte Kongehusets
Prind-ser, dog uden at disse, deres Egenskab af arvelige Herrer
uagtet, egentlig kunde betragtes som Eiere af Grunden, og
end mindre af dens Beboere. I Monarchiets förste Tider,
forend der endnu exislerede Slaveri, kunde Adelen ikke fordre
andet af sine Vasaller end visse bestemte Afgifter og
Arbeider. Saavel de större som de mindre Vasaller
betragtedes som Eiere af Grunden. Herren havde ligesaalidt Ret til
at drive dem fra samme, som de vare berettigede til at
afhænde den. Derimod kunde den leies bort paa Tid eller
pantsættes, men kun saaledes, at den (ligesom hos
Isracli-terne) ved den fastsatte Termins Udlob atter vendte tilbage
til Familien.
Jagten, Fiskeriet i Floderne, Söerne og Havet samt
Saltudvindingen vare givne fri for alle og enhver, men dog
saaledes, at Vedkommende til Kongen maatte erlægge en til
Udbyltet af deres Arbeide i Forhold staaende Afgift, der aldrig
reparteredes per Hoved, men per By eller Landsby, og altid
erlagdes in natura. Paa lignende Maade var enhver
Haand-tering beskattet, Kjöbmandsstanden som den mest velhavende
höiest. De Afgifter, der gik i den kongelige Kasse,
opkrævedes af dertil af Souverainen indsatte Oppebörselsbeljente,
de Grundherrerne tilkommende af disses Befuldmægtigede.
De social-politiske Lovbestemmelser synes forövrigt omtrent
at have været de samme som hos Tollequerne, naturligviis
med endeel af Tid og Sted fremkaldte Modificationer. uDen",
siger vor Forf., upaa en Tid da Befolkningen endnu var
halvt nedsunken i Barbari, saagodtsom nödvendige Existens
af en privilegeret Stand, geraadede ikke de lavere Classer til
Skade, da (som alt ovenfor berörl) Adelen var forpligtet til
at underholde enhver, der ikke. selv var istand til at skaffe
sig det nödvendige til Livets Ophold. Det Uvisse i
Forboldenes Udvikling gjorde det nödvendigt for den uafladeligt at
vaage over, at der i dens Udgifter altid iagttoges en
fuldstændig Oeconomie, for al den hvert Öieblik kunde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
