Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NjALS SAGA 1 ENGELSK OVERSÆTTELSE. 225
Læsekreds, der fordetmeste savner Forudsætningerne for den
rette Forstaaelse. Thi den Kjærlighed, man selv har til den
gamle Tid, kan man af den Grund ikke forplante til det læsende
Publicum, al delte for det meste savner Kjærlighedens Grund,
Fortroligheden med Stoffet og den Aand, som deri lever.
Talen er jo, ved Oversættelsen af en enkelt Saga, om for
dennes Vedkommende al vække Læserens Interesse; men den
enkelte Saga peger tilbage til saa meget Andet, som Læseren
, ikke kjender, men som Oversætteren kjender; heri har det
enkelte Sagn sin Horizont; heri finder del sin Forklaring, og
det er saaledes kun i en undcrforslaaet Sammenhæng med
del Ubekjendte at det Bekjendte egentlig skulde gribe Læseren.
Vil en med det gamle Norden fortrolig Forfatter derfor vække
Læseverdenens Opmærksomhed og aabne dens Öie for denne
store Tid, maa han forelöbig indskrænke sig til, om jeg saa
maa sige, at vække Læserens Lyst ved kun at byde ’slaaende
Scener af Oldtidens Liv, ved prægnante Brudstykker af
Nor-dens Historie, som dramatisk anskueliggjöre Nordboens
aandelige Physiognomie i den gamle Tid. Ialfald bör man, hvis man
foretrækker at give et afrundet Hele, til en Begyndelse vælge
de mest dramatiske Sagaer. Og fra dette Synspunkt vilde
t. Ex. Laxdæla Saga, efter min Formening, være al forelrække
for Njåls Saga, i hyor höil denne end i historisk Henseende og
henseet navnlig til del Lys, den i det Hele kaster over d?n
islandske Republiks offentlige Liv i det 10de Aarhundrede,
staaer over hin.
Imidlertid har Herr Dasenl, i sin Kjærlighed til Nordens
Fortid og sin Lyst til al fore denne frem for det britiske
Publicum, valgt den sidste, og derved forsaavidt gjort sin
Opgave sværere, idet han selvfølgelig har maattet forudskikke
en Indledning og et Tillæg, samt andre Oplysninger til
Forklaring af det meget i Sagaen, der ellers vilde blive den
engelske Læser uforstaaeligt og utydeligt. Om Valget saaledes
end er heldig truffet, naar hensees til Njåls Sagas eget indre
Værd, saa har Oversætteren dog maattet skabe det historiske
1858-1860. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
