Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ANMELDELSE AP SVENSKE SPROGVÆRKER. 237
ej alene seges i ude i verkligheten af forno aldrig stora
skiljaktigheterna emellan landskapens folk mål", men også i del
agemensamma lagspråket, som jåmnförelsevis tidigt nog
bör-jade göra sig gallande". 1 Af Saves ytringer ser man ikke,
fra hvem dette ariksspråk" skal være udgået; Rydqvist
derimod siger: uBokskriften ntgjorde val fordom, liksom nu, en
foradling af bufvudstadens munart"2; sproget i
landskabslovene med undtagelse af Gutlandsloven, altså også sproget i
Veslgetarnes og Østgetarnes love, skulde være Svearnes
sprog3, ja vel endog specielt et forfinet hovedstadssprog, så
at vi ej blot få et lilerairt sprog, men endog ei dannet
talesprog. Den modsatte mening, at gammel Svensk egentlig
måske er Gel arnes sprog, er fremsat af Munch4; ligesom
Rydqvist og Save antager ban — på grund af ligheden
mellem de gamle svenske sproglævninger med undtagelse af
Gulalag — at en enkelt sprogart er valgt til skriftsprog, men
da de svenske loves sprog ej er synderlig forskellig fra
skånske lovs sprog, anser han det for sandsynligt, at det er
gotisk; en af grundene til at man anvendte gotisk som
skriftsprog skal have været, at Folkungeætten var et gotisk dynasti.
Når man tror på et dannet talesprog i middelalderen, frygter
jeg meget for. at man gör sig skyldig i en anachronisme;
middelalderen havde rigtignok et dannet talesprog, der også
var kirkesprog, men det var latin; al fordre at den desuden
skulde have rød til et andet dannet talesprog vil være at
på-byrde den for meget. Forskelligt herfra var det nu rigtignok,
om en enkelt sprogart havde vundet nogen overvægt i at
anvendes, når man skrev. Men för man tror det, må man
fordre, at man opgiver os bestemte puncter i de nuværende
sprogarier, der ej kunne udledes af sproget i de gamle
skrifter. Ei forseg på at opgive ei sådant punct gör nu
rigtignok Rydqvist, når han taler om atvelydene" i nogle af
1 s. III. 3 I, 19, anmærkningen under siden. 3 I, 178. 348.
4 Forn-Svenskans och Forn-Norskans språkbyggnad (1849) s. XLII
og XLIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
