Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ANMELDELSE AF SVENSKE SPROGVÆRKER. 241
cn enkelt lyd, efter hans egen opgivelse en mellemlyd mellem
u og bans 6 (se s. 323), som man passende kunde skrive
u; indsætte vi denne betegnelse i den af Hof opgivne
vest-gotiske böjning
fryserr, /rous, frous ett,
fa vi fryserr, frus, frésett,
og del viser sig, al denne fortidsform er langt fra al være
gammel, men har hentet sin selvlyd fra flertallet (isl. frusu)
eller fra den forbigangne tillægsform (veslget. frésett).
Resultatet bliver altså, at med de hjælpemidler, der stå til min
rådighed, kan jeg ej se rettere, end at man ingensteds* i
svenske sprogarter har bevaret oprindelige
utve-Iyd" uden på Gutland; Jæmtelandsk har også, som jeg
senere skal vise, oprindelige utvelyd", men må netop derfor
regnes til de norske sprogarter. Det bevis, som man fra
tvelydene har ment at kunne hente for at nuværende
sprogarter udgå fra et ældre grundlag, end sproget i
landskabslovene, må altså falde bort. Ved den förste optegnelse må
man i tidligere lider have skrevet ordene som man udt.ilte
dem, men man kunde naturligvis være udsat for usikkerhed i
betegnelsen, måske også somme tider for tilfældig indvirkning
fra andre egnes udtale, når man havde opholdt sig dér, eller
var kommen i berering med folk derfra. Ved senere
afskrivning vilde d^r rimelig, forsåvidt sproget havde forandret
sig, indtræde vaklen mellem originalens og afskriverens
sprogform. Endvidere må man belænke muligheden af, at en
landskabslov kan være bleven enten oprindelig skreven eller
senere afskreven af en mand fra et andel landskab. Det
må nu indrömmes, at der er meget ringe forskel mellem
sproget i de forskellige love, og at det ved den mest
iøjnefaldende forskellighed, endelsen -ar eller -a i nævneformens
flertal, er uvist, hvorvidt den hidrører fra tidens eller stedels
indflydelse. Men når man nu antager, at man har skrevet
som man (alle, så felger heraf, al der har været meget ringe
1858-1860. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
