Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ANMKLDEI.SE AF SVENSKE SPROGVÆRKER 263
Skåne på den ene side ligeoverfor 2] Gølarike og S.vearike
på den anden.
Vi have nu fulgt udviklingen af sprogforholdene i Norden;
vi så, at Jylland i den ældste lid dannede ei bindeled
imellem Norge på den ene side og de danske øer samt Sverrig
på den anden, men al det senere sluttede sig til
sprogbevægelsen i Sverrig og på de danske eer, og opgav
sprogforbindelsen med Norge. Fra den svensk-danske
sprogbevægelse udskille Gulland sig, medens den ovrige række af
lande på forskellig vis spaltede sig, hvorved Skånsk (med
Hallandsk) kom lil at slå som et bindeled mellem Dansk
og Svensk.
Af de tre boger om nyere sprogarter, som her omtales,
er Mollers Ordbok öfver Hallandska
landskaps-målet det betydeligste skrift, et resultat af mange års flid.
Det indeholder meget nöjaglige oplysninger om ordenes brug
og betydning, der ofte oplyses ved exempler. Han anstiller
endvidere sammenligning med det, der er bekendt om andre
svenske dialekter, som ofte viser at ordet forekommer, i
mange landskaber; hvor disse landskaber grænse til
hverandre, kan man vel så som oftest anse ordet for almindelig
brugt i alle disse, hvorved vi få en art sproggeographi,
hvortil man åbenbart bør sege at hæve undersøgelsen af
ordstoffet i sprogarterne. Man må næmlig ikke ved behandlingen
af sprogarierne jage efler al få det riglig særegne*, men
opgaven er her som i al videnskab al søge det
almindelige, al samle det spredte lil enhed. Kunde vi behandle
Danmarks og Sverrigs sprogarter på den måde, da ville vi
1 uDet finnes.. många ord, många bøjningsformer, som åro
ge-mensamma for snart sagdt alla Svenska munarler, men som lik—
val icke anvandas i vårdad skrift; och om nu hvarje samlare just på
grund af deras allmannelighet förbisåge dem, huru skulle de då blifva
upptecknade och bevarade?" Djurklou s. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
