Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
268 ANMELDELSE AP SVENSKE SPROGVÆRKER.
E. O. Aurivillius kender i sine Cogitationes de lingvæ
Svio-nicæ . . recla scriptura, Ups. 1693, endnu lydene åndende d
og g\ han siger s. 65: UD duplicem håbet sonum, alterum
duriorem, qvalem in lingva Latina; allerum leniorem, ae qvasi
cum adspiralionc qvadam conjunctum". Ligeledes bemærker
han om g i aya, laga o. s. v. s. 83: usonus .. longius nonnihil
trahitur, <fc qvasi cum adspiratione qvadam eflfertur". Han
bemærker udtrykkelig (s. 68, 85), at hensigten med at skrive h
i ladha, skadha, daghar var at udtrykke disse lyd; han Gnder
imidlertid h unedvendigt, da stillingen viste udtalen. Derimod
havde Hof aldrig hort dh, gh udtale ifolgc hans udtrykkelige
bemærkning i hans bog Svanska språkets råtta skrifsålt (1753);
han sagte i denne bog netop al bestemme det svenske sprogs
aliudåmnen", og opstiller i § 278 det spörgsmål, hvorvidt
man havde ret i at opstille dh, gh (og uvh eller Av") som
Jiudåmnen", men forkaster dem; han synes ikke engang at
kunne tænke sig andet dh og gh end det, hvor d eller g og
h ikke danne 4tetl sårskilt liudåmne, utan tvånne ihopfogade" *.
— Save skriver 39, ! ° hafa tiunt sina framm-raipa,
1723 noyp, 3130 o-fypum, 32 29 stripu; i alle disse ord
bør der slå d (= isl. dd) for j6, men måske p er trykfejl.
Save har gennemfort lydforbindelsen skie- (o-skiemmdr 822),
han synes ligeledes altid at skrive yie-, f. ex. 2030 giert,
ogiert (gerdet, ugerdel, tf.), hVor håndskriftet har gert, og ett;
men derimod skriver han 237 kennt, uaglel håndskriftet har
kient, han burde omvendt 230 have skrevet kiendu for
håndskriftets kendu; sagen er næmlig, al sk, k og g
dengang have haft bled udtale foran e. I forbindelse hermed
slår forklaringen af formen giera, nu gåra\ e (tf) er omlyd,
gi er tegn på bledt g (gj)\ hvorledes Save (s. xxxvm) kan
komme til at tale om nogen ubrytningsfonn" i dette ord
(yiara), begriber jeg ej; a i giara er vel kun en betegnelse
af lyden æ (å). — Save skriver 221 og 3l: pa en han
1 Samnlign min afhandling i Tidskr. f. philol. II, s. 320.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
