Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FORTIDSLEVNINGER I SCHWEIZ’S INDSOER. 293
med store Hoveder, der enten ere prydede med
cirkeldan-nede Zirater eller endogsaa gjennembrudte. Adskillige
Redskaber ere fundne, hvortil man hos os ikke har noget
Sidestykke. Dertil hore især Rrandse af brændt Leer, indrettede
til at holde de Bronzekar opreiste, som ere spidse forneden;
Skiver af brændt Leer eller Steen med Huller i Midten, hvilke
ansees for at have været brugte til Vægler ved Spinding,
eller med en rund Fure i Yderkanten, hvoraf sluttes, at de
have været brugte til et Spil; fremdeles Kopper af brændt
Leer med eller uden Hank, saa smaa at de synes at maatte
have været Legetöi for Börn. Særegen Interesse have nogle
smaa gjennembrudte Skiver af Bronze, eller Hjul, tildeels med
mindre Ringe i Ranten, om hvilke Forf. mener, at de have været
brugte til at hænge andre Redskaber i, altsaa paa samme Maade
som Nøgleringe, i hvilken Henseende han henviser til, at
Lapperne endnu skulle bruge et saadant Redskab, anbragt i
Beltet; i det herværende Museum Ondes kun et eneste Stykke
af denne Art, om hvis Bestemmelse man har været uvis.
Foruden Synaale med Öiet deels i Midten, deels i den tykke
Ende, ganske af samme Slags som vore, Gndes ogsaa
Fileer-naale med klöftede Ender, samt, hvad man studser over, en
Naal med en Modbage, der ganske svarer til vore Damers
Hæklenaale.
Vi kunne iövrigt naturligvis ikke gaae ind paa
Enkeltbeder med Hensyn til de schweizerske Fund fra
Bronzealderen. Ei heller ville vi foregribe Læseren med noget Udlog
af Forf.’s, paa de gjorte Opdagelser stöttede, særdeles livlige
Skildring af Bronzealderens Culturtilstand, ikke blot i Schweiz,
men i bele Europa, saavidt som den indvandrede Stamme
udbredte sig, hvilken han, i Overeensstemmelse med hvad
almindelig er antaget, betegner som den keltiske. Hvad Overgangen
til Jernalderen angaaer, da mener han, at dette Metal er blevet
Gallerne bekjendt gjennem Grækerne i Massilia, altsaa siden det
6te Aarhundrede f. Chr., og fra nye östenfra i Europa
fremtrængende Folkestammer, navnlig Rimrerne. At Jernet i alt Fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
