Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FORTIDSLEVNINGER I SCHWEIZ’S INDSÖER. 295
og naturligvis optaget Brugen af Jern fra deres Fjender, indtil
de ogsaa ere blevne angrebne i disse deres sidste
Tilflugtssteder og overvundne; dette kan sluttes deraf, at ogsaa disse
Pælebygninger vise Spor af voldsom Ödelæggelse.
Men hvilket var da det nye Indvandrer- og Erobrerfolk ?
Troyon gjör det böist sandsynligt at det var Helvetierne
og at Indvandringen ikke er skeet saa meget længe for Christi
Födsel. Da delte Folk, der efter de Gamles Udsagn, hvad
ogsaa de opbevarede Egennavne robe, var af keltisk og særlig
gallisk Stamme, havde gjort sit Indfald i Gallien og var blevet
slaaet af Gaesar ved Bibracle, flygtede nogle henimod Rhinen
for at naae deres ^fordums Fædreland9’ (Caesar, De bello
Galileo i. 27 og Dio Cassius: lib. xxxviu). Altsaa levede endnu
paa denne Tid Erindringen hos dem om en tidligere
Hjemstavn, hvorfra de vare indvandrede i Schweiz, en Hjemstavn,
som af Tacitus sættes mellem Rhinen, Mayn og Silva
Her-cynia (Tburingerwald og Erzgebirge). Forf. formoder derfor,
at de ere vandrede fra Gallien til dette Land og derfra atter
til Schweiz. Man kunde ogsaa antage, at de borte til en af
de oprindelig östligst boende keltiske Stammer, der ved de
germaniske Folkestammers Fremtrængen efterhaanden bleve
drevne mod Syd og Vest. I alt Fald er det höist
sandsynligt, at de under deres Ophold her have lært Jernsmedningen
af östligere Naboer. Hvad der er fundet af Jernredskaber
og Vaaben i Schweiz, saavel i Söerne som især paa den
store Valplads ved Tiefenaul bærer nemlig Præget af en
Kunstsmag, der er ligesaa forskjellig fra Bronzealderens, som
fra den græsk-romerske Smag, men som derimod ved
Zira-ternes Snoninger, ved noget Storslaaet og Grotesk i Figurerne
rober Slægtskab med det Gotbiske. Nogle Sværdskeder af
1 Et Sidestykke til Mosen ved Brarup, hvis viglige Udbylte
Forf. ogsaa tager i Betragtning og med Hensyn til hvilket han ytlrer
den Mening, al de mange ganske forskjelligartede Gjenslandes
Forekomst i Mosen vel turde komme af, at den har været besat med
Pælebygninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
