Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
296 FORTIDSLEVNINGER I SCHWEIZ’S INDBOER.
Jern, der findes afbildede bos Troyon (pi. xiv) ere i saa
Henseende meget oplysende.
Ved deres Indvandring i det Land, som siden bar ber
varet deres Navn, bave Helvelierne altsaa fort Jernets Brug
med sig og Resterne af Bronzealderens Folk bave optaget
den, saalænge de endnu holdt sig ved Siden af Erobrerne.
Men Jernets Forarbejdning var endnu kun ufuldkommen:
man forstod ikke at hærde Jernet til Staal, og de Klinger,
der findes ved Tene og Tiefenau, svare ganske til de
romerske Forfatteres ovenfor anforte Beskrivelser af Gallernes
lange, rundoddede, men vege Klinger. En af de ved
Tiefenau fundne Klinger er endogsaa böiet paa to Steder, saa
at man kan see, den har givet efter ved et Hug og er
dernæst paa selve Valpladsen bleven rettet ud med Foden.
Romerne gjorde en brat Ende paa denne Jernalder,
som Troyon kalder den belvetiske ældre Jernalder i
Modsætning til bvad der af de danske Oldgranskere forstaaes
ved Udtrykkel: uden ældre Jernalder". Ogsaa fra Romernes
Tid haves Levninger, bidrörende fra den indfödle Befolkning;
men Pælebygningerne ere nu heelt forsvundne.
Længer frem 1 Historien gaaer Forf. ikke med Hensyn
til sit Fædreland. Derimod forfölger han, som all bemærket,
Pælebygningssystemet gjennem alle Lande og Tidsaldere, og
paa disse Kjendsgjerninger bygger han en almindelig
Oversigt over den Periode af den menneskelige Gulturudvikling,
som efter hans Mening overall, hvor ikke locale
Omstændigheder og Klimaet, d. v. s. Stræng Kulde, lægger Hindringer
i Veien, betegnes med saadanne Boliger og en af samiqe
betinget Levemaade. Pæleboliger vilde herefter være at ansee
for et Mærke paa et Hovedafsnit af Menneskeslægtens
Civi-lisationshistorie. Om dette tör antages i saa stor en
Almindelighed, skulle vi ikke her pröve paa at afgjöre. Forf.
indrom mer selv, at mange Spørgsmaal, som ere rejste ved hine
Opdagelser i hans Fædreland, endnu ere dunkle og svævende.
Men enten fremtidige Undersøgelser ville give barn Ret i, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
