Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SPOR AF MENNESKELIV FOR SYNDFLODEN. 311
og befolket —, Folkestammer, der altsaa ikke havde det
mindste med hinanden at gjöre, skulde have haft ikke blot
Redskaber af lignende Art — thi i saa Henseende lærer
Naturen alle Vilde de samme Midler til at böde paa de samme
Savn —, men den samme Tilböielighed til at afbilde Dyr, en
Tilböielighed, hvoraf man ellers kun finder sjeldne Spor, og
navnlig ikke har fundet Spor blandt de andetsteds opdagede
Levninger fra Steenalderen. Hertil kunde Forf. indvende og
indvender oftere, at Mennesket, selv paa det laveste Gullurtrin,
ikke blot har legemlige, men ogsaa aandelige Fornödenheder,
og at man, fordi man hidtil har fundet færre Spor af de
Midler, hvorved Oldtidens Vilde have stræbt at tilfredsstille
disse, ikke tör slutte, at slige Spor aldrig kunne eller ville
findes: det kommer jo an paa, om man tidligere har tænkt
paa at söge dem. Der findes imidlertid i uAntiquilés
cél-tiques et antédiluviennes" andre med Forudsætningen om
Dyrebillederne sammenhængende Paastande, som man heller ikke
eller maaskee endnu mindre syntes at kunne give Medhold,
saasom især Forf.’s Forudsætning, al en stor Deel af de til
Redskaber dannede Stene dog ikke have været beslemlc til
Brug, men til Votivgaver eller Gravoffere, alt fordi han ikke
skjönner, hvorledes de kunne enten holdes i Haanden eller
fastgjöres i en Klemme elier et Skaft. Han synes virkelig i
saa Henseende at have overseet, hvad Noden kan lære
Menneskene at finde paa eller at nöies med, ja endogsaa Tingenes
physiske Egenskaber, saaledes som naar han ikke kan (roe,
at de polerede Steenöxer fra den senere keltiske eller den
galliske Tid have været andet end Pragtstykker, svarende til
vore Tiders Æressabler eller desl., fordi de ikke nær saa
godt kunne sidde fast i en Klemme af Horn eller Træ som
en kantet eller ru Steen: han glemmer, a(, naar man har
været fremmelig nok til at polere den haarde Flint, maa man
ogsaa have forstaaet at tildanne Skafthullet saaledes at det
sluttede aldeles nöie, ja med Spænding om Öxen, og da har
denne, især naar Forbindelsen har været underslöltet med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
