Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
316 SPOR AP MENNESKELIV FOR SYNDFLODEN.
Exemplarer fra Diluvict mellem de Steenredskaber, der ere
fundne i de keltiske Lag: den Folkestamme, af hvis Gjerning
„Undertiden stode begge Tilfælde saromen ved den samme Steen:
den er gul paa den ene Side, hvid paa den anden, naar den nemlig
har ligget imellem et jernholdigt Sandlag og et Leerlag.
„De anteluvianske Oxer ere sædvanligvis flade, have Form af en
Mandel, lidt bred ved den lykke Ende; de have en klodset Eg og
ende med en ikke meget hvas Od.
uDe ere tilhugne paa den Maade, at smaa Fliser ere slaaede
af rundt omkring, og ikke ved lange Flækker, saaledes som de
keltiske Knive; paa det bredeste udgjör deres Brede paa lidt nær tre
Fjerdedele af Længden, Tykkelsen er omtrent en Femledeel af Længden.
Denne afvexler imellem 5 og 20 Centimétres (omtr. 2 og 8 Tommer);
men den hyppigste er 12 Cent., mod en Brede af 8 Cent. og et
Omfang af 30 Cent.
uAf denne Störrelse har man fundet flere hundrede i Diluviet.
Jblandt denne Mængde bar jeg ikke truffet en eneste, som er
bleven skærpet senere hen, saaledes som det ofte bemærkes ved
Eggen paa de keltiske Oxer.
MDen postdiluvianske Oxe, den, man finder ved Foden af
Druide-stenene, i Gravhöiene, i Torvemoserne, er tykkere, længere og smalere
end den til Diluviet horende; dens Overflade er poleret eller bestemt
og indrettet til at poleres; den er bleven tilhuggen ved Afdækning
efter Længden. Dens Farve er næsten altid graa eller sort, dog
stundom skiftende efter Omgivelserne; der ere de Steder, hvor alle Stene
ere af en graa Masse, andre, hvor den er brun, sort eller blaat
anløben." —
Efter at have bemærket, at Flinten ved i nogen Tid at udsættes
for Luftens, især Solens Paavirkning antager ligesom en hvid Fernis,
der i en Hast kan see ud som den hvide Skorpe, der sætter sig paa
Flinten i Leerjord, men dog i Virkelighaden er meget forskjellig fra
samme, samt efter at have advaret mod de af denne tilsyneladende
Lighed lettelig opstaaende Feiltagelser, vedbliver han (S. 112): *
„Der er mindre Forskjel mellem de keltiske Knive og Knivene
fra Diluviet, end imellem Öxerne fra begge Perioder. Knivene fra
Diluviet, næsten altid temmelig plumpe, henhöre for störste Delen til
den Afart, man har kaldt Flækker (copeaux) og som man seer i et
saa stort Antal rundt om de keltiske Gravsteder. Knivene fra Diluviet
ere imidlertid bredere, tykkere, sværere, og man finder faa saa
langagtige og fint forarbeidede, som de, hvilke disse Gravsteder gjemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
