Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
328 GRÖNLANDSKE FOLKESAGN.
Bind af Okalluktualliait, vil det findes, at der af samme kan
gjöres et Uddrag af lignende Form, omtrent som fölger:
uDer var ogsaa engang et Menneske, en böist beklagelig
forældreløs Dreng. Da bans Husfæller kastede barn udenfor,
maatte ban boe i Husgangen, hvor en gammel Kone tog sig af
ham. Han blev kaldt Kagssagssuk. Naar han kom ind til
de andre, blev ban pint og mishandlet; de pleiede at löfte
ham op ved Næseborene; deraf kom det, at hans Næse voxede,
skjönt han selv ikke blev slörre. Da ban blev lidt ældre,
kunde ban dog gaae ene ud, og engang da ban saaledes gik
alene tilfjelds, traf han en fremmed Mand, som talede venligt
til ham og lovede at skaffe ham Kræfter. Dette skete ogsaa,
og han tiltog bestandig i Kræfter, medens han saaledes gik
ene tilfjelds, men han maatte love, at holde dette skjult indtil
om Vinteren, naar tre Björne viste sig. Disse Björne kom
ogsaa rigtig. Da kom Kagssassuk löbende. Han greb med
de blotte Hænder Björnene om Benene og dræbte dem.
Derpaa dræbte han ogsaa Menneskene, den ene efter den anden,
idet han knuste eller sönderrev dem. Kun den gamle Kone
og en anden Person lod han leve, fordi de havde vist
Medlidenhed med ham."
Det vil sees, at dette Uddrag stemmer saa godt som
Ord til andet med det labradorske, og man kan deraf slutte
sig til de eskimoiske Folkesagns virkelige Ælde og Udbredelse.
Som det synes at fremgaae af de gamle islandske Sagaer,
har der jo allerede ved Aar 1000 været Eskimoer i Grönland.
Midt i det 13de Aarhundrede synes Nordboerne at have faaet
Underretning om större Vandringer af Skrælingerne fra de
nordlige Egne af Grönland, i hvilken Anledning de foretoge
Recognosceringsreiser op i Baffins-Bugten. En Forbindelse
mellem disse nordfra kommende Stammer og dem, der
befolkede Labrador ligger efter Rimeligbed endnu længer
tilbage i Tiden. Man kan deraf ogsaa slutte sig til, at der ved
Siden af Sagnenes Forvandskning ved slette Fortællere
bestandig maa have vedligeholdt sig en særegen, autoriseret
google
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
