Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KORSMONUMENTER. 333
ytlrer derhos den Mening, at saadanne Amuletter af Bronze,
ja endog Steenvaaben kunne være nedlagde i Grave, efterat
Jern var kommet i Brug.
Korsmonumenter. Forf. henleder Opmærksomheden paa
(re Monumenter i Yttre Holmedal i Bergens Stift i Norge,
paa Öen Lewis ved Scotland og ei langt fra Dublin i Irland,
hvilke ved Lighed i Form, Retning og tildeels i Omgivelser
og Beliggenhed vække stærk Sandsynlighed for, at de skylde
eet og samme Folk deres Oprindelse. De bestaae i et græsk
Kors lagt i Retning fra" NNV til SSO; i Armenes
Ovefskjærings-punct er der en Kreds; den Arm, som vender mod VSV, er
i de to Monumenter kortere end den ligeoverfor liggende; i
det tredie er det mindre tydeligt. Monumenterne ere
dannede af Stene, i Norge ved Steenlægning, paa Lewis af
op-reiste Stene, i Irland af opreisle Steenheller. De Forfattere,
som omtale disse Mindesmærker, antage dem med Rette for
at skrive sig fra hedensk Tid; men engelske og scotske
Archæologer ansee det scotske og det irske Monument for at
tilhore den keltiske Druidisme. Dersom de heri havde Ret,
mener Holmboe, at ogsaa det bergenske Monument maatte
være at tilskrive Keller. Men, om man end med nogle
Oldforskere antager de Bronzevaaben, som ere fundne i Omegnen
af Stavanger, for Spor efter en keltisk Golonie, saa findes
dog intet Spor efter Kelter længere nord paa. Paa den anden
Side er det beviisligt, at hedenske Nordboer have hersket
saavel over Syderöerne (Hebriderne) som over Dublin med
Omegn; hvorfor Forf. finder det sandsynligt, at alle tre
Monumenter skrive sig fra Nordboer. Hvad Öen Lewis angaaer,
eilerer han den scotske Dr. Maccullocks Yttringer om, at
Öens nordlige Deel endnu i vore Dage beboes af Folk, som
i Udseende ligne Scandinaver og af deres sydligere Naboer
betragtes som horende til et fremmed Folkefærd. Afhandlingen
ledsages af en lithographerel Plade, hvorpaa de tre
Monumenter ere afbildede tillige med en nogle Mile fra det bergenske
Mindesmærke i en Gravhöi funden Fibula af Bronze, belagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
