Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fattede Böger, saaledes som Forfatleren sel v siger i
Indledningens Slutning: uDette ville vi skrive, efter (at man har
forkyndt) Guds Ord og indenfor Ghristendommen; vi ville
fremdrage det paany, fordi man ikke længere seer noget til
hin Popo Vuh (Naturens Bog), hvori man klarligen saae, at
man var kommen fra hinsides Havet: Fortællingen, som det
hedder, {om vor Tilværelse i Skyggerne og hvorledes vi
kom til Lyset og Livet7 Forfatteren maa altsaa have hört
til Landets Hovdingeætter, eftersom kun i disse Oldsagnene
vare opbevarede, og man lör stole paa, al Bogens Indhold
er virkelige Sagn, som en ædelbaaren Indfödt, der havde lært
den europæiske Skrivekunst, altsaa bar villet redde fra den
Glemsel, hvormed Erobrernes religiöse Iver truede alle
nationale Minder.
Den hellige Bogs förste Afsnit er Fortællingen om
Verdens Tilblivelse og de guddommelige Væseners Forsög paa
at danne Mennesker, hvilke Forsög imidlertid mislykkes.
Skildringen af Ghaos og Jordens Skabelse er saa smuk og
eiendommelig, at vi tro at burde gjengive den heel:
uDette er Fortællingen om hvorledes alt var svævende,
alt var roligt og taust; alt var ubevægeligt, alt var stille, og
tomt var Himlenes umaadelige Rum. Hör da det förste Ord
og den förste Samtale. Endnu var intet Menneske til, intet
Dyr; ingen Fugle, Fiske, Krebs, Træer, Steen, Daldyb,
Fjeld-klöfter, Græs eller Buske: Himlen alene var til. Jordens
Aasyn var endnu ei tilsyne: kun det stille Hav og
Himmelrummet. Der var endnu intet, som var legemligt, intet som
klyngede sig fast til noget andet, intet som veiede imod noget
andet, som gned imod noget andet, som gav nogen Lyd i
Himlen. Der var intet til, som stod opreist; der var kun
det stille Hav, det rolige Hav alene, uden Grændser; thi
intet var endnu til. Der var kun Ubevægelighed og Tausbed
i Mörket, i Natten, alene foruden Skaberen, Formdanneren,
Tepeu (o: Betvingeren), Gucumatz (o: den fjerdækkede
1861—1863. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
