Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fader og Moder (d. v. s. Stammefædrene til den sidste
Menneskeslægt) endnu ikke födte”.
Vukub-Cakix havde et Træ af del Slags, som kaldes
Tapal eller Nanze, af hvis Frugter han levede. I dets Löv
skjulte sig Hunahpu og Xbalanqué, og, da han steg op i det
for at tage sin Næring, skjöd Hunahpu efter ham med sit
Pusterör, og Kuglen traf ham paa Kinden. Han styrtede ned
med et Skrig. Hunahpu sprang efter ham. Men Jætten
greb ham ved den ene Arm og rev den af ham, hvorpaa
Hunahpu maatte lade Vuktib-Cakix gaae hjem, hvor ban
hængte Armen op over Ildstedet. De to Ynglinger gik til en
Olding og en gammel Kvinde, hvis Tilnavne robe, at de ere
Xpiyacoc og Xmucané, og bade dem fölge sig til
Vuktib-Cakix for at hente den afrevne Arm; de vilde udgive sig for
Læger, som forstode at trække Ormene ud af Folks Tænder.
De kom til Vukub-Cakix, som laae paa sin Throne, vaandende
sig af Tandværk (som Fölge af Hunahpus Skud); de to
Gamle gik forrest, Ynglingerne fulgte bag efter som to Drenge,
der gik og legede. Kongen, som ban her kaldes, spurgte de
Gamle om, hvad de vilde og hvad Kunst de forstode, saml
klagede over Smerten i sine Tænder. ttVel, Herre”, sagde
Oldingen, ((det er en Orm, som volder eder Pine. Det er
nok, at man udtager eders Höiheds Tænder og giver eder
et nyt Kjæbebeen”. Vukub-Cakix vilde nödig, thi det er
kun ved sine Tænder at han er Konge, uog al min Skjönhed
beslaaer i mine Tænder og Öine”. Men de Gamle lovede
ham nye i Stedet og fik Lov til at gjöre Forsöget, hvorved
de kun satte Maiskorn ind i Stedet for hans kostbare Tænder,
og da var det forbi med hans Vælde. De udreve ogsaa
Ædelstenene i hans Öine, og han döde, da han havde mistet
sine Skatte. Den afrevne Arm blev sat paa og de Gamle
fik den til at voxe fast. De to Ynglinger gik bort, ada de
saaledes havde udrettet, hvad Himlens Hjerte havde befalet
dem” — de havde altsaa handlet paa Guds Befaling, hvilket
ikke er sagt udtrykkelig i det foregaaende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
