Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indvandrere, efter hans Formening rimeligviis fra de aleutiske
Öer, hvor sa a led es de usyv Huler” vilde vsre at söge; og
heri finder han Medhold af Forfatteren af uNatural History of
the Human Species”, Gh. Hamilton Smith i Edinburgh, kun
at denne i sil i Aaret 1848 udkomne Værk antager, at der
er Tale om Skibe eller Ganoer og ikke om Huler. Af en af
vor Forf. anfört Skrivelse til ham fra den bekjendte Lieutenanl
Maury, Directeur for det americanske nautiske Observatorium,
synes det derhos, som om denne Lærde tiltræder hans
Mening, hvilken han siötter ved Henviisninger til de i Oceanet
herskende Strömninger og regelmæssige Vinde.
Da Sebastian Cabot i Aaret 1497 kom til Kysten af
Nordamerica, traf han overalt, hvor han landede i de
nuværende Forenede Staters Gebet, paa den indianske Race.
Det Centrum, hvorfra de nordligste Stammer udvandrede til
de Strækninger, de indtoge til det nævnte Tidspunkt, er det
efter vor Forf. heller ikke vanskeligt at bestemme. Det maa
nemlig söges ved det stille Ocean, hvorfra de droge mod Öst
og Sydost. Disse Stammer benævnes med det generelle Navn
Athapasker og tale (alene med (Jndtagelse af Loochoo’erne)
beslægtede Dialecter. Esquimaux’erne derimod, der udgjöre
den yderste nordöstlige og nordvestlige uGruppe” i britisk
America, ere vandrede langs Continentets Nordrand fra Öst
til Vest. Man kan forfölge dem fra Baffins Bugt, Labrador,
Grönland til Behrings Strædet og Asiens Fastland, hvor
Tschuktscherne tale en Dialect af deres Sprog, der imidlertid
ikke kan spores videre frem iblandt denne Kysts asiatiske
Stammer. Det er denne uGruppe”, der med Hensyn til Leveviis,
Statur, Sæder og Skikke viser os den indianske Race i dens
dybeste Fornedrelse og afgiver det mest slaaende Exempel
paa Brede- og Længde-Gradernes Indflydelse paa Folkenes
sjælelige og legemlige Tilstande. Et ganske andet
Udgangspunkt maa efter vor Forf. söges for den Mængde af
sammen-lignelsesviis folkerige Stammer, som han giver den generiske
Benævnelse ude vesperiske” eller ude Forenede Staters” In-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
