Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et af de smukkeste Træk i de Forenede Staters Gebets
Indianerstammers Charakteer, et Træk der maa vække
Europæerens Agtelse og Beundring er deres Ærbodigbed for deres
Forfædres Grave, den Omhu hvormed de frede om dem,
den Fölelse de lægge for Dagen, hver Gang de besöge dem,
og endelig den Anger og Sorg, hvoraf de gribes ved enbver
Vanhelligelse af dem. Foræringer vedblive de at henlægge
paa Gravene, saa længe som det kan antages at der endnu kan
være det mindste af det Forgængelige tilbage, og længe efter
at alle andre Ceremonier ere ophorte, udgydes endnu stedse
Drikoffere for de Afdödes Sjæle.
GravhÖiene findes blot i Skovlandet, hvis Befolkning var
talrigst og mest fremrykket i Civilisation. Prairiestammerne
vest for Mississippi opkastede ikke slige Höie. Fra Sletterne
af Texas og Ny-Mexico, ösl for Klippebjergenes Fod, til det
Punkt, hvor Prairierne indtage begge Missouris Bredder ligetil
Sletterne ved den röde Flod og Saskatcbawine, vest for
Mississippis Kilder strækker sig saaledes et Gebet, bvor der
hverken findes Jordhöie eller Levninger af andre Oldtidens
Jordarbeider, f. Ex. Grave, Forskandsninger etc. — Prairierne
synes i det Hele at udöve en uheldbringende Indflydelse paa
den Vildes Sind, en Indflydelse som vor Forf. tilskriver
deres umaadelige Udstrækning og Öde. Iblandt deres
Beboere trælfe vi derfor ogsaa paa raaere, ja oprörende og
barbariske Skikke, den f. Ex. som Forf. omtaler som
consta-teret ialfald hos Oregon-Stammerne: at begrave Levende
sammen med Liget. I et Tilfælde af denne Slags, som han
omtaler, var det en Slavinde (altsaa vel en til Fange tagen,
en anden Stamme tilhörende Indianerpige) der saaledes blev
levende begraven med sin Eiers Datters Lig, rimeligviis for
at hun i det tilkommende Liv kunde have en Tjenerinde med
sig, en Antagelse der synes os at bestyrkes ved, at vi hos
de samme Stammer træffe paa den (forövrigt jo
gammel-nordiske) Skik at give den döde Kriger hans Hest med i
Graven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
