Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af ældgammelt Markarbeide (field-labor), navnlig paa Grund
af deres betydelige Udstrækning, men dog ogsaa med Hensyn
lil, at de övrige Oldtidsmindesmærker i denne Egn ere af den
simpleste Slags, og ikke vidne om nogen saa vidt fremskreden
Civilisation, som en udstrakt Havedyrkning forudsætter.
Her paalrænger sig nu det Spörgsmaal: fra hvem og
fra hvilken Tid skrive disse Anlæg sig? — fra de nulevende
Indianeres Forfædre eller fra et Folk, der var i Besiddelse af
en höiere Civilisation? De fleste andre Jordarbeider i de
vestlige Egne röbe ingen höiere Arl af Kunstfærdighed end
den, der findes bos Jægerfolk ialmindelighed; anderledes
derimod forholder det sig med disse gaadefulde,. forskjellig—
formede, i Regelen af lange Rækker bestaaende Anlæg, der
vidne om en böit udviklet, paa Agerdyrkningen anvendt
Kunstflid, der aldeles maa omstöde den Antagelse, at
An-læggerne vare Nomader eller Jægere. Disse Bede eller Anlæg
ere efter Forf. af forskjellig Störrelse, næsten alle retvinklede,
enkelte dog ogsaa halvcirkelformede eller uregelmæssig
krummede, med Gange imellem, grupperede paa forskjellige Maader.
Formationsmaaden antyder to Slags Cultur. De ere nemlig
convexe, deels med, deels uden jevne Mellemrum, hvilke
sidste da ere nöiagtig af samme Brede som hine. Efterat
have sögl at paa vise, at disse Bede ikke kunne bidröre fra
en europæisk Befolkning i en os bekjendt historisk Tid,
kommer Forf. lil det Resultat, at de vel rettest ere anlagte
af Indianerracer i en tidlig Periode og af en temmelig
fremskreden Udvikling, men som dog, i en vis Udstrækning,
endnu vare Jægerfolk.
Forf. gaaer dernæst over til al udvikle sin Mening om
den af os allerede tidligere omtalte Maisart Zea-Mais’ens
Indflydelse paa den indianske Races Tilsland, Historie og
Vandringer, og ban finder den at være af stor Betydenhed. Han
viser, at denne Plante, der ikke naaer höiere op imod Nord
end til omtrent 46°, maa være kommen Syd fra og gjor
opmærksom paa, at vi allid træffe Pottemagerkunstbn i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
