Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa skal du engang senere atter blive forenet med den, som
du har fulgt, men som du nu maa lade her tilbage. Hun er
funden værdig til Optagelse her, og hun vil forblive her evig
ligesaa ung og ligesaa lykkelig som hun var, da jeg kaldte
hende bort fra Sneens Land."
Om Zea-Maisens Oprindelse have Chippewaerne fölgende
Sagn: En fattig Indianer levede med sin Rone og sine Börn
i en smuk Egn af Landet. Hans Börn vare endnu for unge
til at være ham behjelpelige paa Jagten, og selv fristede han
altid Uheld paa samme. Men han var dog taknemmelig for
alt hvad Skoven ydede ham, og, skjönt yderlig fattig, var
han dog tilfreds. Hans ældste Sön arvede samme Charakteer,
og havde altid viist sine Forældre Lydighed. Han havde nu
naaet den Alder, i hvilken det cr Skik at holde den
Begyn-delses-Faste, alle indianske Drengebörn maae holde, naar de
ere fjorten eller femten Aar gamle. Ved Foraarets Romme
indrettede hans Moder ham paa et ccnsomt liggende Sted en
lille Fastehytte, i hvilken kan kunde være uforstyrret; og da
den var færdig, flyttede han ind i den og begyndte sin Faste.
De förste Morgener morede han sig med at sværme omkring
i Nabolaget og betragte Buskene og de vilde Blomster (Ihi
han havde Sands for sligt) og bragte store Bundter af dem
med hjem, hvorved han ofte bragtes til at tænke over den
store Aands Godhed, der saaledes lod fremvoxe alle Slags
Frugter og Urter til Menneskenes Nytte. Denne Tanke betog
ham aldeles, og han bad inderlig om, at han maatte drömme
om noget, hvormed han kunde gavne sit Folk; thi han havde
ofte seet dem lide Nöd af Mangel paa Föde. Den tredie Dag
blev han altfor afkræftet og svag til at kunne fortsætte sine
Vandringer, og maatte blive liggende paa sit Leie. Imedens
han saaledes laa halv isövne, syntes det ham, at han saae
en smuk ung Mand, ifört grönne Rlæder og med grönne
Fjer paa Hovedet, komme hen imod ham. Den Fremmede
sagde: aJeg er sendt til dig, min Ven, af den store Aand,
som har skabt alle Ting; han har lagt Mærke til dig; han
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
