Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig til et Menneske, naarsomhelst det lystede ham, gjorde at
han dvælede længere Tid i Nord, indtil enhver Flod var
tilfrossen og Sneen laa höit hele Landet over. Vinterstormene
hylede nu vildt omkring hans usle Bark-Wigwam, og han
havde kun fire Stykker Brænde til at vedligeholde Ilden med
hele Vinteren igjennem. Men han var en mandig, fortröst
-ningsfuld og urokkelig Charakteer, der slolede paa sin egen
Kraft og ikke bröd sig videre om andre end at han viste
alle, der besögte ham, Godhed og Venlighed, og altid havde
han et eller andet at byde dem, hvilket iblandt hans Folk er
et meget vigtigt Punkt. Ingen vidste, hvad han levede af. Det
var en uigjennemtrængelig Hemmelighed for de
omkringboende vilde Skovmænd, der af og til besögte ham, og det
saameget mere, som Isen laa tyk paa Floderne og det var en
frygtelig Kulde. Men naar det var allerkoldest, og enhver
troede at han maalle fryse eller sulte ihjel, gik han ud og
hen til de Steder, hvor Rör og andre Vandplanter voxede op
igjennem Isen, forvandlede sig til en And, oprykkede dem
med sit Næb, og dukkede ned igjennem Aabningen efler Fisk.
Paa denne Maade skaffede han sig Föde i Overflod, og vendte
tilbage lil sin Hytte med lange Snore fulde af Fisk. Denne
Uafhængighed i Charakteren, denne store Haardförhed og
Selvstændighed ærgrede Kabibonocca, Nordvestens Gud, der
sender Kulden og Stormene, og han besluttede at dræbe ham
til Slraf for hans Trods. uDet maa være et forunderligt
Menneske”, sagde han ved sig selv, uhan bryder sig ikke del
mindste om den stærkeste Kulde og synes ligesaa lykkelig og
tilfreds som om det var i Jordbærmaaneden (Juni). Jeg skal
sende ham Kulde og kolde Vinde, saa han skal faae nok af
det.” Efterat have sagt dette, udsendte han ti Gange saa
kolde Vinde og Snefog, og gjorde Luften saa bidende, at
den næsten skar som en Kniv; men uagtet alt dette gik dog
Shingebiss’s Ild, ihvor tarvelig den end blev næret, ikke ud.
Han klædte sig ikke engang varmere, men gik indsvöbt blot
i et enkelt Stykke Skind, og saaledes saae man ham endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
