Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fædre, O-git-te-zeem—e-wug, til hvilke de ved Gilder og
Festligheder altid offre noget af Maaltidet, en Pligt som enhver
from Indianer samvittighedsfuldt opfylder. Den förste Tanke,
Synet af en Grav vækker hos ham, er den Pligt, han som
en retskaffen Mand og saafremt han venter sig Lykken her i
Livet, skylder sine Forfedre eller Slægtninge. Falder han i
Ilden eller brænder han sig, er det en almindelig Tro, at
det er Forfædrenes Aander, der bave foranlediget dette til
Straf for at han har forsömt at bringe dem sit fromme
Offer. — Af de enkelte Stammers Guder nævner vor Forf.
blot enkelte af Dacota’ernes. Disse have saaledes en Vandets
Gud, Unk-ta-he, der viser sig for dem i Drömme. Fra ham
bave uMedicinmændene” deres overnaturlige Magt — Skovens
Gud, chah-o-ter-dab, lever i et Træ, som blot voxer paa de
höiest beliggende Punkter. Sit Huus bar han ved Foden af
det. Undertiden forlader han det og sætter sig paa en af
Grenene paa Træet, der, efter deres Fortælling, er saa glat
som Glas. Ved sin Tiltrækningskraft drager han alle Skovens
Fugle til sig og benytter dem som Vagter til at advare ham
om enhver Fare, der truer hans Bolig, for at han kan træffe
Forberedelser til Forsvar. Han er en dödelig Fjende af
Tordenens Gud, som han ligger i en evig Strid med, som
oftest med et heldigt Udfald for ham. Naar Tordenguden
kommer farende og slynger sit Lyn imod Træet i Haab om
derved at dræbe ham, dukker han, efter betimelig at være
advaret af sine Vagter, ned i Vandet, hvor da det Lyn, som
Tordenguden sender efter ham, slukkes. — Der gives for-’
övrigt mange Tordenguder. De fremstilles undertiden med et
Falkehoved. Tordenen er, efter Dacota’ernes Formening, en
stor Fugl der flyver igjennem Luften, og den Larm, vi höre,
hidrörer fra den Mængde Fugle, der ledsage den.
Forfatterens Bemærkninger om den indianske Poesie og
om Indianernes poetiske Anlæg meddele vi i de fölgende
Linier Hovedindholdét af, og give dernæst et Par Pröver af
deres Sange. — uKrig”, siger han saaledes, uer et barbarisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
