- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1861-1863 /
233

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ISLANDSKE FOLKESAGN.

Nærværende lille Samling af islandske Folkesagn gjör
ikke Fordring paa at gjelde for en poetisk Bearbeidelse; den
er kun en tro Oversættelse. Poetiske Bearbeidelser eller
Om-arbeidelser af Folkesagn kunne vel være tjenlige til
Morskabslæsning, men de ere sjelden paalidelige. Der udfordres en
særegen Fortrolighed med Folketroen, hvis Sagnet ikke skal
tabe noget af sin inderlige og rette Natur; og i det hele
taget er det vanskeligst at bevare denne, naar Sagnet skal
överföres i et andet Sprog. Af Jon Arnasons værdifulde
Samlings förste Bind gjengive vi ber nogle Sagn, som ikke
findes i Carl Andersens Oversættelse af samme Samling.

RÖDHOVED.

I gamle Dage fore Sydnæssenes Beboere hyppigt ud til
Geirfugleskærene, for derfra at hente Fugle og Æg. Disse
Sötoure ansaaes altid for farlige, og kunde ikke foretages
uden i godt Veir, thi Skærene ligge meget langt fra Land,
og Söen gaaer der med en stærk Brænding. Det traf sig
nu engang, at nogle Mænd droge ud til Geirfugleskær; og
bleve nogle tilbage for at passe paa Baaden, men andre gik
op paa Klipperne for at söge efler Æg. Da begyndte det
pludselig at blæse op med Storm, saa at de imod deres
Villie maatte höre op med at söge efter Æggene; og kun
med Nöd og neppe kunde de komme op i Baaden. Men en
af dem var gaaet længere op i Klipperne end de andre, han
troede at det havde ikke saa stor Hast. Denne Mand var
Sön af en Enke, som boede paa Melabjerg i Hvalsnes
Kirkesogn; han var en rask Mand og i sin bedste Alder. Da
ban nu kom ned til Baaden, gik Söen allerede saa böit og
skummede op imod Klipperne med et saadant Raseri, at der
var ingen Mulighed til at faae ham ud i Baaden, omendskjönt
man gjorde sig al optænkelig Umage derfor. Folkene maatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:40:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18611863/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free