Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altsaa begive sig borl fra Klipperne og lade Manden blive
alene tilbage; det var en Selvfölge, at man ansaae bam
fortabt, dersom man ikke ret snart kunde hente ham. De roede
nu til Land og fortalte denne sörgelige Begivenhed; og da
der ikke mere om Efteraaret nogensinde kom saa godt Veir,
at det var raadeligt at begive sig ud til Skærene, ansaaes
Manden for at være omkommen paa de nögne og ubeboede
Klipper, og ingen tænkte mere derved.
Saaledes forlöb nu Tiden indtil næste Sommer. Da
bemandede Nesjamæudene en Baad og roede efter Sædvane ud
til Geirfugleskærene. Men da de kom til Klipperne, bleve
de forbausede ved at see der et Menneske, hvor intet
Menneske kunde opholde sig Natten over. Manden gik hen til
dem, og der kjendte de Manden fra Melabjerg, som var blevén
der tilbage forrige Sommer. Det faldt dem strax ind, at her
maatte noget hemmeligt være med i Spillet; Manden besvarede
alle deres Spörgsmaal og Efterforskninger meget utydeligt og
med tvetydige Ord, men sagde dog at han hele Tiden bavd«
været paa Klippen og at ban havde haft det godt der. Han
bad dem om at flytte sig til Land, hvilket de gjerne gjorde.
Manden var meget glad og tilfreds, men talte dog ikke meget.
Da han kom til Land, blev der en stor Glæde over hans
Tilbagekomst, men om sit Ophold i Geirfugleskær vilde han
ikke afgive nogen Forklaring.
Da forlöb nu nogen Tid, og man hörte op med at (ale
om denne Begivenhed. En smuk Söndag seent om Sommeren
blev der holdt Gudstjeneste i Kirken paa Hvalsnes; en Mængde
Mennesker havde sögl til Kirken, og deriblandt Manden fra
Melabjerg. Men da Folkene kom ud af Kirken, stod en
Vugge ved Kirkedoren og i Vuggen laa et Barn, bedækket
med et kostbart Tæppe af ukjendt Vævning. Folk saae med
Forundring herpaa, men ingen vilde kjendes ved Vuggen eller
Barnet. Tilsidst kommer Præsten ud af Kirken, og seer
dette Syn, der forekom ham ikke mindre forunderligt end de
andre. Han spörger sig da for, om nogen kunde give Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
