- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1861-1863 /
238

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

UNA.

Geir hed en Mand, der boede paa Gaarden Rödebjerg
under Eyafjeld og var en velhavende Mand; han var ung og
meget driflig. Sin Kone havde han mistet, dengang den
Begivenhed indtraf, som vi nu ville fortælle. Det traf sig
engang en Sommer am Hoslætten, at Höstpigerne, som kun
vare faa i Tallet, havde usædvanlig meget Hö at rive. Geir
seer da, at en Kvinde gaaer hen paa Engen og giver sig til
at rive Höet; hun var ung af Udseende og vel voxen. Hun
talte ikke et Ord med nogen, men hurtig gik Arbeidet fra
Haanden, efter at hun var kommen, og godt syntes Bonden
om, hvorledes hun haandterede Riven. Hun forsvandt om
Aftenen. Dagen efter kom hun igjen og rev den hele Dag,
og saaledes gik det hele Sommeren, at Kvinden kom og rev
Höet; ingen talte med hende et eneste Ord; ingen vidste,
hvor hun kom fra eller hvor hun gik hen. Den sidste Dag om
Hoslætten gik Bonden hen til hende, hilste paa hende og
takkede hende for Tjenesten. Hun svarede vel herpaa. De
talte længe sammen, og Enden blev, at Bonden tog hénde
til sig for at bestyre Tyendet og Arbeiderne hjemme paa
Gaarden; derpaa forsvandt hun. Den næste Morgen var hun
kommen til Geir, og förte intet med sig uden en stor Kiste,
der blev sat ind i Bondens Udhuus. Kvinden overtog
derefter en Huusbestyrerindes Forretninger, og varetog dem om
Vinteren; Bonden var meget vel tilfreds med hende, tbi hun
holdt alt i den bedste Orden og var meget agtpaagivende.
Ikke vilde hun sige Bonden, hvor hun var fra, men hendes
Navn sagde hun var Una. Bonden besögte Kirken flittig,
men Una gik aldrig lil Kirke, omendskjönt Bonden ofte
anmodede hende derom; det var det eneste, han havde at
udsætte paa hende. Saaledes forlöb Tiden indtil Julen.
Juleaften gik Folk til Aftensang, og skulde en blive hjemme, for
at vogte Gaarden. Una vilde ikke gaae i Kirke, hvilket var
Bonden meget imod; hun blev saaledes alene hjemme, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:40:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18611863/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free