Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Sengen igjen, og begyndte at læse i sin Bog. Noget för
Dagbrækningen begyndte de Fremmede M ta ge bort, og förend
Dagen bröd frem, var der ingen tilbage; alle lode som om
de slet ikke bemærkede noget til Helga, og hun bar sig ad
paa samme Maade. Da hun var bleven alene, löste hun
Bylten op, og deri vare kostelige Klæder, men dog udmærkede
Beltet sig fremfor alt andet. Hun forvarede derefter Bylten
i sine Gjemmer.
Helga forrettede alt Morgenarbeide om Juledagen, og var
færdig dermed, förend Folkene kom fra Kirken. Da
Forældrene kom og saae at Helga var levende og feilede intet,
sagde de, at de havde nok ventet at træffe hende levende,
netop fordi man godt havde kunnet afsee hende. Hun blev
nu nöie adspurgt, hvorJedes det var gaaet til og hvad der
havde tildraget sig paa Gaarden om Natten, men hun gav
ingen bestemte Svar. Dog viste hun Klæderne til sine
For-ældre og til Folkene, og alle bleve forbausede derover, men
dog syntes alle bedst om Beltet, og nu vilde Moderen og
Sösleren fratage hende disse kostelige Sager, og sagde at
det ikke passede sig for hende at bære saa pragtfulde Klæder.
Men Helga lod dem ikke faae deres Villie, men gjemte
Klæderne vel i sin Kiste.
Nu svandt Tiden hen indtil den næste Julefest; da vilde
baade Moderen og den ældre Söster være hjemme, for at
beriges af Alfernes Gaver. Tilsidst blev man enig om, at
Moderen skulde blive hjemme, men alle de andre gik til Kirken.
Om Huusfruens Færd fortælles der intet andet end det, at
medens hun kogte Hængekjodet til Julen, kom et lille Barn
hen til hende i Kjökkenet, og bad hende om et lille Stykke
Kjöd og en Smule Smör i dets lille Trækande. Konen blev
bister og negtede at give Barnet noget, uthi jeg veed ikke”,
sagde hun, uhvor meget rigere dine Folk ere, end jeg”.
Barnet gjentog sin Bön, men Konen blev saa vred, at hun
jog det fra sig med Hug og Slag, og idet Barnet rakte Kanden
frem, slog hun paa dets Arm, saa den gik itu, og Kanden
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
