- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1861-1863 /
248

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ordvexlingen endte tilsidst saaledes, at de forbandede hinanden
og önskede hinanden gjensidig nord og ned. Dette virkede
saa kraftig, al begge vare döde paa den tredie Dag derefter.
Hun blev begravet under Kirkegulvet, men han i Kirkegaarden,
og man smaasnakkcde om, at det ikke forholdt sig ganske
rigtig med deres Bortgang. 1 en lang Tid derefter saae man
dem ogsaa brydes og slaaes baade i og udenfor Kirken. Efter
mange Aar ophörte dette Spögeri. Efter at heel mangé Bisper
bavde fulgt hverandre i Bispesædet, skele det engang, da der
blev gravet en Grav i Kirkegaarden, at en mandlig Beenrad
kom op af Jorden, og vare Knoklerne ikke skilte fra
hverandre, men hang sammen paa Senerne; dette fandt Folk
besynderligt. Beenraden blev sat i en afsides Krog i Kirkens
Taarn. Dagen derpaa kom Bispen fra Skalholt for at besöge
Holabispen. Om Aftenen, da de sade tilbords, faldt Talen
paa Beenraden. Skalholtsbispen yltrede levende det Önske,
at faae den at see, og spurgte, om nogen vel vilde findes
saa modig, at hente den ud af Kirken. Holabispen sagde,
at det vilde enhver den vove, som blot ikke havde andet at
bestille, men den anden Bisp troede ham ikke, og de veddede
saa ni Daler derom. Holabispen kaldte da paa en
Tjenestepige, der hed Gunna, og spurgte hende, om hun vilde hente
Beenraden. Det vilde hun gjerne, og nu gik hun ned
igjennem den underjordiske Gang, hvoraf der endnu findes Spor.
Hun kom derpaa tilbage med Beenraden, og efterat Bisperne
nöie havde beseet den, spörger Skalholtbispen Pigen, om bun
nu vilde vove at bære Beenraden ud i Kirken igjen, uden
Lys og Fölge. Pigen sagde, at hun ikke indsaae, at det var
vanskeligere at bringe Beenraden ud end ind. Derpaa tog
hun den paa Ryggen og holdt i Knokkelhænderne, og nu gik
hun med den paa Ryggen igjennem Löngangcn. Men da hun
var kommen midtveis i Gangen, sagde Beenraden: ÉCStöd mig
ikke”. Pigen svarer: uDet skal jeg ikke gjöre; föler du ellers
nogen Smerte?” Derpaa gik hun videre, og det forekom
hende, som om Beenraden blev tungere og tungere. Da sagde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:40:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18611863/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free